Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen - II. Fisk og kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283 Edv. Bull: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen.
tale. Men naar hr. Urbye hævdet at vi ikke kunde forandre
vor lovgivning av hensyn til England, da er det aabenbart
urigtig. Det var ikke hensynet til England, men til Norge,
som er det avgjørende, og der burde ha været sørget for
ekstraordinær retshjælp. Men ogsaa her blev «wait and see»
regjeringens løsen.
Der er ogsaa et spørsmaal, om den ikke burde
ha offentliggjort avtalerne. Utenriksministeren kan her
vistnok henvise til at danskerne ikke kjendte til indholdet
av deres økonomiske overenskomst med England.
Men var det allikevel klokt ikke at gjøre det. Hadde
ikke her den aapne tale været vort verge. Var ikke da
tidspunktet inde til at gjøre det som Mowinekel foreslog
i trontaledebatten, at man skulde fremlægge hele vor
politiske stilling for de krigførende, si at krig mot det ene
av de tre skandinaviske lande, kunde trække de to andre ind
i det, ha fremholdt for England at vi var nødt til at
opretholde en viss forbindelse med Tyskland og forklaret det hvorfor
vi var nødt til at indgaa i disse avtaler. Det er gjennem de
rene linjer og den greie besked man opnaar tryghed og tillid.
Istedenfor blev alt hemmeligholdt, det norske folk var helt
indtil trontaledebatten uvidende om avtalernes indhold,
mens fiskeavtalen i august var kjendt og offentliggjort i tyske
aviser. Det vakte harme i Tyskland, det berørte dets
interes*-ser og dets prestige, og det besluttet at ha et ord med i
laget, naar leiligheten var der.
Og den kom med ubaatsresolutionen. Det er sagt
at dens utstedelse skyldtes pressen, ikke mindst
hovedstadens, og det kan paa en viss maate være sandt.
Der reiste sig dengang over hele landet en harmfyldt
protest mot sænkningerne i Nordishavet, og opinionen
krævet at der blev foretat skridt. Men undskylder det
regjeringen? Den skal ikke beherskes av opinionen, men
herske over den. Den hadde at træffe valget ut fra de
oplysninger den sat inde med, ut fra den politik, den vilde følge.
Den maatte fremfor alt ikke slaa et slag i luften. Den maatte
ikke stille sig i en position, den ikke vilde holde. Den
hadde her eksempler fra Sverige. Da det utfærdiget sin
ubaatsresolution og stængte Kogrundrenden, protesterte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
