Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen - II. Fisk og kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285 Edv. Bull: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen.
kan med dr. Thommessen vaage den paastand at det var
denne ettergivenhet overfor Tyskland, indtrykket av vor
krigs-frygt i forbindelse med de saakaldte avtalebrud, som
fremkaldte krisen med England. Det er spørsmaalet, om der var
sammenhæng mellem disse to ting. Og var den bare
kronologisk eller hadde utenriksministeren virkelig git
indrømmelser som stred mod avtalerne med England uten at være
klar over det? Det kan for tiden ikke løses. Men her kom
det ikke bare an paa os, paa vor gode tro, men paa hvad
England trodde og frygtet.
Det er her vi befinder os paa gyngende grund. Det reiser
sig her spørsmaal som er ømtaalelige og farlige. Man kan
her let bli utsat for beskyldninger for at gaa Englands erend,
for at svigte sit lands interesser, for at stole mere paa en
fremmed ministers ord end paa sine egne mænds. Men det er
allikevel nødvendig i en tid hvor det gjælder landets skjæbne,
at undersøke det spørsmaal: Hvorfor grep England ind, hvorfor
gik det til et saa pinlig og saarende skridt som kulforbudet,
mot et folk hvis sjømænd hver dag ofrer sit liv for det og
hvis sympatier altid har været overveiende britiske.
Der findes her et klassisk eksempel. Det er igjen fra
Napoleonskrigene, fra 1807. Der var utbrutt et motsætningsforhold
mellem den danske og den engelske regjering. England
hadde tidligere tilbudt Danmark alliance, det var blit
av-slaat, men den danske utenriksminister hadde latt England
forstaa at det vilde gaa med det, hvis det blev tvunget til
et valg. Allikevel var England ikke beroliget, det stolte ikke
paa Danmark, det var ræd for at frygten for Napoleon og
hans arméer skulde drive landet over paa fransk side, og
det fik sin mistanke bestyrket ved at Danmark protesterte
sterkere mot det engelske blokadedekret av 7de januar end
mot Napoleons Berlinerdekret, som var utgangspunktet for det.
Det blev endvidere paavirket ved mindre gunstige rapporter fra
den engelske gesandt. Og Danmarks klager over de engelske
overgrep og beslaglæggelser og visse foranstaltninger i favør av
Napoleon gjorde bare ondt værre. Der blev pludselig et
regjeringsskifte, en ny kampregjering blev dannet i England, og
den kraftige, hensynsløse Canning blev utenriksminister. Og
det var ham som paa grundlag av ganske uefterrettelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
