Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen - II. Fisk og kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291 Edv. Bull: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen.
Har ikke her revolutionen i Rusland, Finlands
gjenreisning og Tysklands prekære stilling ændret situationen? Det
maa vi ihvertfald hævde, at hvordan det end gaar, vil vi
være tro mot Augustavtalen 1914. Det norske folk vil
aldrig la sig tvinge til den forbrydelse at angripe Sverige.
Men Norges livsinteresse kan føre os til at vælge den
linje dr. Thommessen fremholder. Den skyldes ikke krigslyst,
men selvopholdelsesdrift. Det er ikke hat mot Tyskland,
men ubaatsfaren, tingenes egen logik som kan fremkalde den.
Vi kan bli nødt til at vende hele vor eksport til ententen og
stanse den til Tyskland for overhovedet at faa tilførsler.
Det er, som dr. Thommessen sier, ikke sandsynlig at Tyskland
derfor vil erklære os krig, men vi maa være forberedt paa
det. Vi kan for at opretholde forbindelsen over havet og
for at beskytte vore sjømænd bli nødt til at bevæbne vore
handelsfartøier, hvis dette er et effektivt middel. Det er ikke
sikkert, men sandsynlig, at vi derved faar krig. Men er det
nødvendig at gaa til dette skridt som ultima ratio, faar vi
gjøre det som et folk der er sig sit ansvar bevisst.
Det er sagt at dette er aktivisme. Det er at misbruke
ordet. Det er selvhævdelse. Og det er ikke brushoder og
fantaster som skal staa i spidsen, men koldblodige, nøkterne
og handlekraftige mænd av alle partier, for hvis avgjørelse
alle lojalt vil bøie sig.
Det er sagt at dette er Norges portugalisering. Det er
ikke ententens interesser, men Norges, som er bestemmende.
Det er sagt at det er en farlig politik, men i en alvorlig
tid er enhver avgjørelse farlig. Det avgjørende er hvad er
det mindst farlige for vort folks fremtid.
Og la ikke nu mindremandsfølelsen faa bre sig. La os
ikke, som enkelte gjør, jamre over at vor flaate nu er vor
svakhet, den er fremdeles vor styrke. Har vi høstet frugterne
i de gode tider, faar vi modig og offervillig bære de onde
dage. Ellers kan vi likesaa godt opgi vor stilling som
sjøfarende nation og trække os tilbake i vore dale og begynde
søvngjængerlivet i middelalderen paany.
Det var ikke den tale venstre førte i 1905, det var ikke
de strenger i folket som dengang tonet.
Det var de tusen betænkeligheters mænd som dengang
vilde bare forhandling, forhandling for enhver pris. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
