Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Willi. Schencke.
ifølge hvilket alle videnskaper har at se sin opgave i at tjene
teologien. Ut fra dette synspunkt var det juridiske fakultet
optat med den canoniske ret, idet romer-retten væsentlig
kom i betragtning i samme grad som studiet av den var
nødvendig til forstaaelse av den canoniske. Og det artistiske
fakultet hadde i særlig opdrag utformingen av den
dialektiske metode, som man anvendte til at bringe harmoni tilveie
mellem forskningens resultater og troens dogmer, mellem
fornuftens krav og kirkens lære. Saaledes blev skolastikken
raadende, denne middelalderens quasi-videnskabelige teologi,
som med fanatisk selvtillid paatok sig arrangementet med en
tilnærmelse og sammensmeltning av ratio og auctoritas,
fornuft og tradition, og en derpaa grundet systematisk
opstilling av en almindelig tros- og sedelære. Men dialektikkens
instrument var tveegget; det viste sig ved visse leiligheter,
naar det kom i en skeptikers hænder og blev ført den
for-kjerte vei, at det kunde bibringe kirkelæren slemme saar.
Derfor maatte der en omhyggelig og nøiagtig regulert
oplæring til, forat dialektikken kunde bevares som den ene
saliggjørende kirkelig-apologetiske metode, til grundfæsteise av
læren saavel paa det kirkelig-religiøse som paa det
kirkeligretslige omraade. Det var i overensstemmelse med den hele
aandelige habitus i middelalderen, og med denne epokes
paa samme tid kirkelige og monarkiske idéer og interesser,
naar teologien og jurisprudensen faldt hinanden i armene,
og med hinanden indgik et connubiiim academicum, en
akademisk formæling eller egteskapsforbindelse; det harmonerte
med at kirken igrunden var at betragte som et stort
retsinstitut. Men husbonden og herren i denne saavelsom i
enhver anden akademisk forbindelse var og blev teologien.
Og det teologiske fakultet var da ikke alene, som allerede
sagt, et av de «høiere» fakulteter, men det var uomstridt det
høieste og fornemste. Intet andet fakultet kunde tildele
saa attraaværdige testimonier og udmerkelser; den teologiske
doktorgrad overstraalet enhver anden. — Hvad selve formen
for undervisningen angaar, var den av dobbelt art. Den
teoretiske undervisning bestod i forelæsninger (lectionesj paa
grundlag av canoniske bøker: i teologien var det, foruten
bibelske skrifter, Petrus Lombardus’ dogmatik (sententiae);
i jurisprudensen var det Corpus juris (dertil kom saa i me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
