Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Willi. Schencke.
ikke saa at forstaa, at de teologiske fakulteter straks
maatte opgi sin dominerende stilling; den fik de beholde
endnu en lang tid utover. Det saa i første øieblik ut som
om reformationen skulde bli humanismen en støtte og en
medhjælp. En skikkelse som Luthers, i hans vældige og
uforfærdede kamp mot paven og hans kirke, mot
munke-dømmet og" dets væsen, mot skolastikken og dens aandelige
mørke, kunde synes at ha sin værdige plads i rækken av de
humanistiske forkjæmpere for aandsfrihet og sund sans.
Men det varte ikke ret længe inden det maatte gaa op for
nogen hver, at det som drev Luther, det var ikke først og
fremst nogen trang til at se fornuften med dens kritik sat i
høisætet, det var ikke oprør av et sind som reagerte mot
aandstvang som saadan, og vansmegtet efter frihet i moderne
forstand. Det som laa til grund for Luther’s optræden, det
var udelukkende interesser av religiøs art, interesser som
humanisterne ikke delte og ikke forstod, — helt bortset fra
at de fleste av dem ikke formaadde at goutere hans rent
personlige optræden. Mutian f. eks. ærgret sig og holdt
sig fjern.
Men det blev som bekjendt de religiøse interesser som
kom til at beherske tiden endnu en god stund. Det flk
naturligvis ogsaa universitetsverdenen føie. Det blev fremdeles
motiver av religiøs art som spillet ind, det var reformation
og motreformation som satte de kræfter i bevægelse der
skaffet nye universiteter tilveie. Det er tilstrækkelig at minde
om den rolle som jesuiterne kom til at spille paa katolsk
side, og Melanchthon paa protestantisk. Dertil kom saa fra
reformert hold bestræbelser som resulterte i calvinistiske
høi-skoler, f. eks. i Genf, i Lausanne, i Leiden.
Universiteterne blev forkjæmpere i den religiøse strid. De
katolske flk den opgave at forsvare den gamle tro og
be-kjæmpe reformationen, til fyldig akkompagnement av den
skolastiske musik. Overfor dette maatte de protestantiske
indta stilling en garde. Det protestantiske bibel-studium,
som var begyndt saa lovende, maatte herunder træde i
bakgrunden til fordel for dogmatikken. Men man flk snart sande
at det at slippe dogmatikerne løs, det er en overmaade
betænkelig sak. Naar dogmatisk strid først er aapnet, har den
en tilbøielighet til at brede sig over alt, ogsaa indenfor egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
