Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet0
303
barede sandheter ikke i realiteten kan staa i strid med dem
der er iltfundet av fornuften, søkte disse teologer at gjøre
fornuftsprincippet gjældende ved siden av
aabenbaringsprin-cippet. Nu, at teologer bringer fornuften ind i teologien, det
maa vel sies at være et noksaa selvmorderisk foretagende.
I virkeligheten blev det jo bare en tilbakevenden til de
gamle skolastiske synsmaater. Men forøvrig var det
naturligvis en glædelig ting at universiteterne nu fattet mod til at
hævde en hel og uforbeholden anerkjendelse av fornuftens
autonomi, og derved gjøre sig fri av kirkelig formynderi og
av tradition; at de ikke længer saa det som sin opgave at
overlevere videnskap, i betydning av autoriserte sandheter,
nedlagt i canoniske tekster, men at frembringe videnskap.
Sit høidepunkt og sin videnskabelige avslutning fandt
denne periode i den Kant’ske kritiske filosofi, som nu
i sin tur blev den dominerende ved universiteterne, og
avgjørende for den retning det videnskabelige arbeide slog ind
paa i det 19de aarh. Første halvdel av dette aarhundrede
karakteriseres jo gjennem et uanet fremsteg for
aandsviden-skapernes vedkommende, i filosofi, filologi, historie. I anden
halvdel begynder saa den naturvidenskabelige forskning at
skyte fart. Over hele linjen hersker, i princippet ialfald, den
absolute forskningsfrihet og lærefrihet. Utviklingen har ført
dit hen, at et nutidens universitet skal være et hjemsted for
videnskap, og for intet andet; det arbeide som drives veden
slik anstalt, skal, hvad enten det vedrører forskning eller
undervisning, kun ha én tendens og ett maal, nemlig den
uavkortede sandhet, saavidt og saa langt som det staar i
menneskelig magt at finde. den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
