- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtyvende aargang. 1917 /
308

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

Willi. Schencke.

ild.1 Apologien støtter sig jo nemlig ikke til
videnskabelige beviser, men til «den nye sans», den «som troen
har git».

Der er mange teologiske leire, strømninger, retninger;
der er mangeslags teologer. Men fælles for dem alle
er at de har forankret sig i en trosoplevelse. Indholdet
av deres tro kan være større eller mindre, bredere eller
smalere. Deri ligger netop foranledningen til de uendelige
feider mellem teologerne indbyrdes. Nogen — det er vel
nu de færreste — bygger paa den inspirerte Bibels
absolute ufeilbarhet; Bibelen i sin helhet bevidner sig for
dem som den absolute sandhet. Andre har ikke helt
kunnet verge sig mot den historiske kritik; de er ikke istand
til at stille samtlige bibelske beretninger og tanker paa samme
nivaa; de holder sig til enkelte efter deres mening særlig
fremtrædende og vigtige grundtanker og hovedlinjer.
Tros-oplevelsen varierer hos de forskjellige. For nogen falder der
lys over det hele ut fra retfærdiggjøreisen av troen, for
andre fra gjenfødelsen, for andre fra den religiøs-moralske
fornyelse, for atter andre fra Guds aabenbarede i den
historiske Jesus.

Teologien hører hjemme i en anden verden end
viden-skapen. Og den kunde — jeg vil si: den burde — holde
sig inden sit eget omraade uten at la sig influere fra verden
og den verdslige videnskap. Det er imidlertid forklarlig at
den stilling ikke helt lar sig holde; end ikke — saavidt jeg
vet — for teologien av den Odland’ske type. Mere eller
mindre — alt eftersom det har sig med de enkeltes interesser,
begavelse, temperament, livskaar, milieu etc. — ser vi de
forskjellige teologer nærme sig det der betegner tidens
viden-denskabelige erkjendelse.

Bibelens inspiration er opgit; de bibelske skrifter er ikke
i nogen henseende blit til paa anden maate end skrifter
ellers. Jesu guddom er opgit; Jesus var ikke gud, men
menneske, forsaavidt ikke væsensforskjellig fra nogen av os.
Nu er det for adskillige teologers vedkommende bare «Gud»
tilbake; «trosoplevelsen» bestaar i at «gripes av Gud»; det

1 En fortræffelig utredning av forholdet vil man finde i nogen meget
be-merkelsesværdige artikler i Morgenbladets Extranummer for 1897, «Historisk
religionsvidenskab», av nuværende professor Anathon Aall.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:29:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free