Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Sigrid Undset.
lige væsen dækker over hjertekulde og grov materialisme,
hendes surveillance kalder hun nu spionering.
Charlotte Bronté var ikke den kvinde der end i sit
hjertes lønligste tanker syndet mot det som betød hæder og ære
for hende. Det uhyggeligste i Villette er skildringen av
hvordan Lucy ustanselig kvæler saa fort den fødes, hver liten
drøm, hvert ungdommelig haab som hun mener hun ikke
har ret til at fostre. Det er grufuldt at læse om — som
barnemord.
Det er vel hvad Charlotte gjennemlevet det aar hun var
alene i Briissel. En eneste følelse for denne mand vil —
eller kan — hun ikke kvæle, og den skriker lidenskabelig ut
i hendes franske breve til ham: Et intellektuelt venskap dem
imellem kan ikke krænke hverken guddommelige eller
menneskelige love. De er blit enige om at korrespondere — men
M. Heger later til at ha været en doven korrespondent. Saa
skriver Charlotte til ham — og hvert øieblik brister hendes
selvdisciplin:
«Jeg er glad for at skoleaaret snart er forbi, og ferien
nærmer sig — jeg er glad for Deres skyld, monsieur, for jeg
har hørt at De arbeider for haardt, og at Deres helbred lider
under det. Det er av denne grund at jeg ikke gir mig selv
lov til at ytre en eneste klage over Deres lange taushet, —
jeg vil hellere være seks maaneder uten brev fra Dem end
føie et grand til den allerede altfor tunge vegt som
overvælder Dem — —. Ak, monsieur, jeg skrev engang et brev til
Dem, som var meget urimelig, fordi sorgen slet mit hjerte,
men jeg skal ikke gjøre det mere, — jeg skal forsøke ikke at
være egoistisk mere, og skjønt jeg regner Deres breve for den
største lykke jeg kjender, skal jeg vente taalmodig til det
behager Dem og passer Dem at sende mig et. I mellemtiden
kan jeg vel fra tid til anden faa skrive et litet brev til Dem
— det har De git mig lov til —.»
Hun fortæller jevnt nok om sine og søstrenes
skoleplaner, om hvordan hun daglig læser fransk, som hun elsker
for hans skyld, at nu har hun faat bundet ind de bøker
han gav hende, hun sender hilsener til fruen og barnene.
Men —
«hvis min herre ganske unddrager mig sit venskap, blir
jeg aldeles haabløs; hvis han gir mig litt, ganske litt, — skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
