Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre søstre.
339
jeg være tilfreds — lykkelig, jeg vil ha en grund til at leve,
at arbeide.
Monsieur, de fattige behøver ikke meget for at leve —
de ber kun om smulerne av brød som falder fra de rikes
bord. Men blir de negtet disse smuler — dør de av hunger.
Heller ikke jeg trænger meget av kjærlighet fra dem jeg elsker,
jeg vet ikke engang hvad jeg skulde gjøre med et helt og
fuldt venskap — jeg er ikke vant til slikt — men De viste
mig engang en smule interesse da jeg var Deres elev i
Brüssel, og jeg kjæmper for at faa beholde denne smule
interesse — jeg kjæmper som jeg vilde kjæmpe for mit liv.»
Ingen breve fra M. Heger til Charlotte eksisterer —
saavidt jeg vet. Mrs. Gaskell opsøkte ham i anledning av sit
arbeide med Charlottes biografi; hun var meget indtat i ham,
og han gav hende mange interessante oplysninger om
Charlotte og Emily i Brüssel. Om Charlottes her citerte breve
visste imidlertid Mrs. Gaskell intet. Mme Heger hatet senere
i livet Charlotte Bronté av et oprigtig hjerte, men for
Charlottes bekjendte hadde hun jo rikelig grund til det bare for
det portræts skyld som Charlotte gav av hende i Villette.
Denne bok var utkommet paa fransk, skjønt Charlotte før
sin død uttrykkelig hadde forbudt dette.
Under sit andet ophold i Brüssel kom Charlotte noksaa
meget i tiere elskværdige engelske familier — med dr.
Wheelwrights sluttet hun varig venskap. Ikke destomindre har
livet været et martyrium for den ensomme, oprevne kvinde.
Høsten 1843, under les grandes vacances, er hun alene i den
store skolebygning. Hegers er paa landet, eleverne borte,
foruten hende er bare en fransk lærerinde som hun avskyr
tilbake i huset, med de tomme klasseværelser, med
sovesalenes lange række tomme senger. Søvnløshet, hjertekval og.
angst for dem hjemme, som hun faar uhyggelige nyheter fra
— har drevet hende ut i en tilstand av den yderste
nervøsitet, hun orker ikke være i huset i Rue d’Isabelle, men gaar
og gaar og gaar rundt kvartalet, rundt i byens gater de hete
septemberdage. En eftermiddag hadde hun været ute paa
den protestantiske kirkegaard ved Marthas grav. Da hun i
skumringen gik hjemover, ringte klokkerne i S. Gudule til
vesper. Charlotte gik ind, sat i den dunkle kirke og saa de
katolske kvinder søke skriftestolene — og pludselig flk hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
