Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jørgen Brunchorst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JØRGEN BRUNCHORST.
1862—1917.
Budskapet om Jørgen Brunchorsts død kom ikke helt
overraskende, han hadde baaret paa en snikende sygdom i
tiere aar, og da han sidst var her paa gjennemreise til Rom,
var det ikke uten bange anelser at hans venner sa farvel til
ham, vi hadde en bestemt følelse av at det var sidste gang.
Allikevel var det vanskelig at tro det, da telegrammet
kom; han hadde jo altid været den yngste, og det syntes et
urimelig brud paa naturens orden, at han skulde gaa i forveien.
For fem og tredive aar siden kom Jørgen Brunchorst
hjem til Bergen paa et kort besøk, førend han drog til
Tyskland hvor det var hans agt at slaa sig ned for at drive
botaniske studier. Han var trods sin ungdom ikke et helt
ubeskrevet blad, hans rygte gik foran ham, og det var ikke
ublandet, der taltes ikke blot om hans sjeldne videnskabelige
begavelse, men tillike om hans grænseløse, bedrøvelige
radikalisme paa alle omraader; aaret i forveien, het det bl. a.,
hadde han som formand i studenterforeningen «Fram» ved
efterretningen om mordet paa tsar Alexander indledet aftenens
forhandlinger med at opfordre forsamlingen til at rope et
25 — Samtiden. 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
