Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jørgen Brunchorst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Gerhart! Gran.
nidobbelt hurra for keisermorderne; det var hans politiske
debut.
Det indtryk han gjorde, er uforglemmelig, han lignet sidst
av alt en keisermorder, ingen antydning til vildhet eller
ube-herskethet, elegant, soigneret, næsten litt lapset, aldrig hadde
man oplevet en norsk radikaler som saa slik ut eller med en
slik optræden, saa rolig og dæmpet, uten al deklamation eller
sterke ord eller heftige betoninger, saa nøktern og saglig og
selvfølgelig sikker. Indtrykket blev ikke svækket ved nærmere
bekjendtskap; denne ty veaaring var en fuldstændig moden mand,
allerede raseret for enhver illusion eller fordom, en straalende
intelligens som giorde ham immun mot alslags uklarhet, hele
hans væsen præget av en lydløs energi, som uten
paatrængen-het allerede gav ham magt over sine omgivelser. En aften
hadde overlæge Danielssen samlet hvad Bergen eiet av
videnskabelig interesse og evne, mest naturvidenskapsmænd, Armauer
og Klaus Hanssen, zoologerne Koren og Friele, Ossian Sars
var tilfældigvis ogsaa tilstede, desuten Bendixen, Lorange og
et par andre humanister, men samtalen kom væsentlig til at
gaa i naturvidenskabelig retning; Brunchorst trængte sig ikke
paa nogen maate frem, men man henvendte sig et par ganger
til ham og gjorde ham endel spørsmaal, — og han svarte saa
klart og redig, koncist og uten et overflødig ord, at aftenen
ubetinget blev hans.
Danielssen var fuldstændig erobret, han talte stadig om
ham og benyttet sig ikke en eneste gang av ordet
«Gelbschna-bel» som ellers var hans kjæreste ord om unge mænd som
han fandt for kjække; og omkvædet var altid det samme:
den mand maa vi ha til Bergens museum.
Imidlertid drog Brunchorst til Tyskland, hvor han søkte
sig de ypperste lærere, Julius Sachs i Würzburg, B. Frank
i Berlin, W. P f e f f e r i Tübingen; hos den sidste var han
assistent i omtrent et aar. Det var, som det fremgaar av disse
navne, plantefysiologien som hadde fanget hans interesse, for
systematikerne og geograferne næret han i denne tid en
ublandet ringeagt, sammenlignet dem gjerne med frimerkesamlere.
Allerede i 1884 utsendte Brunchorst sin første avhandling, som
straks vakte opmerksomhed om dette og hans kort tid
derefter paafølgende arbeider skriver professor Wille i 1906, at
de ikke alene dengang betegnet et betydelig fremskridt paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
