Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Demokratiets fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilhænger av tanken om et nationernes forbund. Men før
der kan være haab om at faa et saadant forbund istand, før
der endog hos den mest sangvinske kan være
nogensomhelst forventning om, at det vil lykkes, maa der sluttes
en retfærdig fred. Patriotisme er ikke nok. Vi vil føie til:
retfærdighet, ridderlighet, respekt for forpligtelser og respekt for den
svake. Det maa være grundlaget for den fred, vi kan indlate os
paa. Kan vi opleve en fred grundet paa disse centrale
principper, da skal det være mig en glæde at slutte mig til
bestræbelserne for at reise alle mulige skranker mot
gjentagelse av en ødelæggende krig som denne.»
Alle tegn tyder paa, at disse det officielle Englands ord
i det væsentlige falder sammen med de tanker og følelser,
som behersker millionerne i fabrikkerne og i løpegravene
og som staalsætter hjerterne til nye lidelser, nye ofre. Det
samme som den kjendte radikale og alt andet end
krigsbegeistrede redaktør av «Daily News», A. G. Gardiner, nylig
uttrykte saaledes i et aapent brev til en engelsk arbeider:
«Det spørsmaal som har kastet verden ind i den største
katastrofe som nogensinde har rammet den, er dette: om folkene
eller despoterne skal bestemme verdens skjæbne, om frihet
eller tyranni skal være det banner, hvorunder
menneskeslegten i alle lande skal marsjere for at eie fremtiden, om vore
barn skal leve under sverdets eller frihetens herredømme.»
Sit høieste uttryk faar dette krigens og fredens maal
i Nordamerikas tilslutning til de allierte, i præsident
Wilsons budskap til kongressen den 2den april iaar. Der er
avsnit i denne tale, som i sin koncise knaphet er som meislet
i sten, andre avsnit naar det sublime i sin høie idealitet. I
sin helhet er dette dokument en værdig tolk for en stor, fri
og fredselskende nations følelse av pligt og ansvar som
vogter av menneskehetens dyrebareste og umisteligste rettigheter.
La os erindre, hvem denne præsident Wilson er, som
forkyndte den store republiks indtræden i krigen paa
Europas frie nationers side. En professor, pacifist og demokrat,
som efter utløpet av sin funktionstid som præsident
gjenvalgtes, fordi han under alle omstændigheter vil «holde sig
utenfor krigen». Hans nærmeste støtter og venner er
fredsforeningernes grundpiller. Ni tiendedele av nationen, tusener
av vældige foreninger støtter den overmægtige fredstanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
