Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Demokratiets fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i dens aand.» Wilson vender sig til det tyske folk, med
hvem Amerika ikke ønsker strid, og som av sine styrere er
ført op i krigen, og han maner det til at ta sit lands skjæbne
i sine egne hænder. Han lægger ansvaret for krigen paa det
tyske regjerings- og militærsystem, og minder om det tyske
net av spioneri og om de avslørede tyske krigshidsende
intriger i Mexiko. «Vi,» fortsætter han, «ser nu, hvad det
gjælder, og vi er lykkelige i bevisstheten om at kjæmpe for
verdens fred, for alle folks, enhver stor og liten — ogsaa den
tyske — nations frihet. Vi væbner os for menneskenes ret til
paa hver flek av jorden selv at bestemme, hvor de vil leve
og hvem de vil lyde. Verden længes efter sikker garanti for
demokratiernes tilværelse; bare paa frihetens prøvede grund
kan freden blomstre. Vi vil ikke tjene egennytten eller la
den bestemme vort maal. Vi stræber ikke efter erobring
eller herredømme. Vi kræver ikke erstatning for
omkostningerne, ingen materiel godtgjørelse for de ofre, som vi uten
prutning skal bringe. Vi er bare en medkjæmper i den for
menneskehetens ret mobiliserte hær, og vi vil være tilfreds, naar
denne ret er saa fast sikret som folkefrihet og god vilje
formaar. Fordi vi gaar i kampen uten hat og ikke har noget
egennyttig formaal, men bare vil opnaa, hvad der er til gavn
for alle frie folk, netop derfor haaber jeg, at vi uten
blændende lidenskap og med stolt strenghet vil føre krigen og
holde os til de grundsætninger og følge de hæderlige
kampregler, som vi mener at kjæmpe for.»
Præsident Wilson slutter sit krigsbudskap med
følgende patetiske ord: «At tale saaledes til kongressen
bød desværre den strenge pligt. Foran os ligger maaneder,
som vil kræve av os haarde prøvelser og alvorlige ofre.
Frygtelig er den tanke at føre dette store folk av
fredelige mennesker ind i krigen, den forfærdeligste, mest
ødelæggende krig, som verden har set. Den hele civilisations skjæbne
synes at ligge paa vegtskaalen. Dog, retten har høiere
værdi end freden. Og vi vil kjæmpe for goder, som
altid var vort hjerte dyrebarest, for demokratiet, for borgernes
krav paa medvirkning i statsstyrelsen, for de smaa folks
frihet og ret, for rettens verdensherredømme og for et forbund
av frie nationer, som kan vogte og sikre freden for alle og
endelig befri verden for skrækkens vælde. Viljen til at naa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
