Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Demokratiets fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette maal vier vi liv og gods, alt hvad vi er og alt hvad vi
eier, i den stolte bevissthet, at den dag er kommet, som
kalder Amerika til at vaage sit blod og sine kræfter i kampen
for de grundsætninger, som det skylder sit liv, sin lykke og
fredens kostelige gode. Gud hjælpe os; vi kan ikke handle
anderledes.»
Saaledes talte statschefen for verdens rikeste, mægtigste
demokrati, idet det gik ind i krigen. Og hans ord fandt
øieblikkelig gjenklang hos de frie nationer blandt de krigførende.
Tilslutningen fik sine mest gripende uttryk i Frankrike og
England, i det franske deputeretkammer og under St.
Pauls-kirkens høie hvælvinger, hvor det britiske flag og republikkens
stjernebanner for første gang vaiet sammen, mens de to store
brornationers repræsentanter, den britiske konge og de Forenede
Staters ambassadør bøiet knæ ved hinandens side. Ogsaa
motstanderne er stanset op for dette Nordamerikas
krigsbudskap, der lød som en hymne for freden og retten. «Wilsons
tale,» skriver saaledes Maximilian Harden, «naar ikke
de store franske og engelske parlamentarikeres kunst. Og
dog vil den snart staa i skolelæsebøkerne ved siden av
Demostenes’, Ciceros, Pitts, Mirabeaus, Robespierres, Bismarcks (!)
Gambettas, og overstraale dem alle. Den er en
krigserklæring, som den endnu aldrig er set i verden. Endnu aldrig
har man set et folk, som idet det frivillig gaar ind i en
rædselsfuldt rasende krig, ikke bare gir avkald paa enhver gevinst,
nei ogsaa paa enhver erstatning av hvad krigen vil koste.
Selvbedrag vilde her være en dødssynd. Amerika kunde,
hvis det forblev nøitralt, mere ved sin verdensforsyning end
ved vaabenleveranser ophope umaadelige skatte i denne krig,
og dog forsmaar det den eksempelløse konjunkturgeschæfts
fortsættelse og paalægger sig en utgiftsbyrde, som intet andet
rike kunde bære uten at skade sin sundhet. Dumt og derfor
forbrydersk selvbedrag vilde det være at fornegte den
kjendsgjerning, at præsident Wilson, alle tyske smædeord og
bebreidelser tiltrods, nu er den elskede tolk og tillidsmand for den
bebodde jordklodes overvældende og stadig voksende flertal.»
Det er ikke tvilsomt, at den nordamerikanske republiks
indgripen i krigen vil være av den største betydning for
krigens videre forløp. Dette rikes finansielle kraft, dets
produktionsevne og tekniske hjælpemidler er ubegrænsede; dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
