Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Teologiens plads ved universitetet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Lyder Brun.
gernes kreds om den ting overhodet at grundlægge
«universiteter» uten et teologisk fakultet. Mon hvad de vilde si
om et forsøk paa at bestride teologiens eksistensret ved de
gamle tyske universiteter? Eller om et krav paa at fjerne
den fra et litet lands eneste universitet?
At der fra teologisk og kirkelig hold er blit tat energisk
til gjenmæle mot teologiens utelukkelse fra de nye
læreanstalter, er under disse forhold selvfølgelig. Og for
Frankfurts vedkommende er der fra kirkelig side gjort kraftige
henstillinger til regjeringen om oprettelse av et teologisk
fakultet ved det nye universitet. Ministeren har dertil svaret
at han erkjender et teologisk fakultet som nødvendig for et
fuldstændig universitets organisme, og at det i Frankfurt ikke
paa nogen maate er utelukket, men at tankens
virkeliggjørelse er avhængig av at de nødvendige midler blir
tilveie-bragt ad frivillig vei, da det hele universitet hviler paa
dotationer.
Jeg nævner ikke disse træk fra Tyskland som om saken
dermed skulde være avgjort. Kanske vort land skulde være
kaaret til foregangsland i universiteternes kamp mot
teologien? Vi har jo allerede før forsøkt os som foregangsland
med hensyn til skolens befrielse fra den klassiske dannelse
— rigtignok kun for efter faa aar at indse vildfarelsen og
søke efter veier og midler til at gjenoprette hvad der er
forspildt.
Men naar det gjælder at dømme om teologiens og det
teologiske fakultets stilling ved universitetet, er det neppe
raadelig at se hort fra begges internationale stilling. Og
Tyskland er ikke bare vor universitetstypes hjem, det er det
ledende land i nutidens videnskabelighet. En opfatning som
paa tysk grund har saa sterk rot som den det her gjælder,
maa ha sine gode historiske, praktiske og — naar alt
kommer til alt — kanske ogsaa principielle grunde. De
tyske tænkere pleier — med al sin respekt for historie og
praktisk organisation — heller ikke at foragte den
principielle overveielse.
Uvilkaarlig dukker her et par teologiske profiler op for
en; to repræsentanter for tysk teologi som i de sidste aar
har holdt forelæsninger ved vort universitet: Adolf
Har-n a c k, Hermann G u n k e 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
