Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Teologiens plads ved universitetet - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teologiens plads ved universitetet.
393
at begrunde kravet om at universitetet som midtpunkt for
et lands høieste aandsliv ikke maa ta standpunkt m o t
kristendommens sandhet, men gi den fuld adgang til at
gjøre sig gjældende, — gjennem mænd for hvem den betegner
den høieste livsrealitet, og som tillike har de fornødne
videnskabelige forutsætninger for at utforske dens historie,
fremstille dens væsen og prøve dens ret. Ja, det kan med god
grund sies at det er av positiv videnskabelig interesse
at studiet av den kristelige religion i første række drives
netop av saadanne forskere.
At trænge ind i en fremmed religion — eller endog blot
i en tidligere utviklingsform av ens egen — er som alle
alvorlige religionsforskere vil indrømme overmaade vanskelig.
Hvor ofte er ikke endnu levende ikke-kristne religioner blit
misforstaat av reisende, missionærer, videnskabelige
religionsforskere ! Først gjennem troendes •— eller tidligere troendes —
egne utsagn kan deres indre liv efterhaanden bli nogenlunde
avdækket. Og hvor vanskelig at gjenfremstille en svunden
tids religion alene paa grundlag av skriftlige kilder! Snart
er man utsat for at karrikere den og uttømme den for et
livsindhold som den dog har rummet; snart omvendt for at
idealisere den og indlægge i den tanker, følelser og idealer
som man i virkeligheten henter fra sit eget bryst eller fra
andre tiders aandsliv.
I sin almindelighet kan man sikkert si at en virkelig
forstaaelse av religiøst liv ikke er mulig gjennem en rent
intellektuel betragtning eller en blot æstetisk efterføling; den
forutsætter personlig fortrolighet med den religiøse oplevelse.
Og om end det personlige bekjenderforhold til en religion
ogsaa kan bli en hindring, f. eks. for at indse dens
begrænsning, vil man dog maatte anerkjende det som en normal
forutsætning for en fuld forstaaelse av dens væsen.1
Naar det da gjælder studiet av den kristelige religion,
synes det indlysende at det normalt bør drives av mænd
som foruten de fornødne rent videnskabelige forutsætninger
1 En «trosoplevelse», hvad er det? spør prof. Schencke. Ja, det skulde
en religionsforsker fremfor noget andet vite, og vite saa alvorlig, med saa
megen ærefrygt, at det ikke var ham mulig at sammenstille den med en
angivelig aandemeddelelse fra Bjørnstjerne Bjørnson eller at tale om den i en
tone som denne: «Man kommer og fortæller at man er «grepet av Gud» —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
