Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Sigrid Undset.
fru Alving, Svava Riis, Lona Hessel og Karoline Rendalen
virker allesammen som de skulde være av hendes familie.
Der skulde en Ibsen eller en Bjørnson til for at sætte liv i
den slegt, og det lykkedes jo ikke altid for dem heller —
endda selv Svava virker rosenrød av ungdomsblod
sammenlignet med Helen Huntingdon. Hun er bare en enorm og
uhyggelig talemaskine, i forsynets retfærdige hænder et
straffe-redskap, som knuser den lasternes eksempelsamling Anne
kalder Arthur Huntingdon. Liv har hun ikke evnet at gi
Helen Huntingdon, men ellers har hun alle de egenskaper
som siden har utmerket hendes avkom: nærsynthet,
egen-retfærdighet, selvgodhet, lyst til at blande sig i andre folks
anliggender og først og sidst et uopslitelig mundlær. Og hun
er saavidt mig bekjendt ophavet til det senere i literaturen
saa populære ultimatum fra en dydig hustru til en udydig
egtemand: hun blir i huset som dets bestyrerinde og barnets
mor, punktum og laas for sovekammerdøren.
Ræd for at utfordre den officielle blufærdighet var Anne
Bronté ikke. Der skulde en god del dristighet til for at
byde den tids publikum et slikt ultimatum. Men Anne var
i det hele ikke ræd av sig — hendes utfordringer til den
konventionelle moral er sikkert mere overlagte end
nogensinde søstrenes. Hun gaar løs paa det officielle hykleri, den
dobbelte moral, det kristne samfunds ukristelighet, troen paa
de evige helvedesstraffe, gutters og pikers opdragelse,
egte-skapet slik det i virkeligheten praktiseres — og en god del mere.
Sine iagttagelser av menneskelig usselhct gir hun uten
prutning, hendes blik for det inderste sjofle og lavtliggende motiv
for en handling er forbløffende skarpt og brutalt — der er i
det hele ikke faa i og for sig briljante psykologiske
iagttagelser — men der er ikke et helt levende menneske i den
lange bok, og totalindtrykket er en kjedsommelighet uten make.
Rent menneskelig har jo boken ogsaa den interesse at
den gir indtryk av at den fromme Anne har kanske været den
eneste søster som saa uhildet paa broder Branwell.
Charlotte og Emily digtet til ham noget av sit eget livshungrige
og renslige naturel. Anne følte det som hun sonet for
Branwells synder, da hun skrev sin langtækkelige historie
om drukkenskapens ekkelhet og ynkelighet; hun kan
vanskelig ha gjort sig illusioner om ham. Kommer den triste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
