Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre søstre.
407
og selvplageriske følelse av egen hjertekulde og haardhet i
hendes digte av at hun bebreider sig dette — at hun ikke
kunde ynke og dyrke sin bror, men bare følte forbitrelse
over hans egoisme og feighet, som ødela livet for far og
søstre, og har hun længtet efter at si ham sin mening likesaa
knusende som Mrs. Huntingdon tar sin Arthur i skole?
Hendes digte er ret flytende, men ubetydelige. Hvad hun
eiet av latent poetisk evne blomstret op i produktivitet en
eneste gang — i hendes hjertesuk ved dødens komme. Av
alt hun har skrevet naar bare det til hjertet — det kommer
fra en ung kvindes hjerte, som gjør sig rede til at møte den
bitre død i nonnens kanoniske brudeklædning — armod,
ydmyghet og lydighet.
Det lille Emily Bronte har skrevet, forblev temmelig
upaaagtet mens hun levet. Efter sin død blev hun opdaget:
Swinburne sætter hende over alle engelske kvinder som har
skrevet, Matthew Arnold kalder hende den sjæl som var
uten make i lidenskap, magt og smerte og dristighet siden
Byron døde. Literaturforskerne har lett paa kryds og tvers
efter videre oplysninger om hende. Litet er bragt for dagen.
Emily og Anne hadde enten selv ødelagt sine papirer før de
døde, eller Charlotte har gjort det, efter hun hadde foretat
det lille utvalg av digte, som hun utgav.
Der tindes ikke antydning til en kjærlighetshistorie i
hendes liv. Hendes eneste veninde var Anne — de stod
hinanden meget nær. Charlotte hadde efter de to ældste
smaapikers død nærmere været som mor for de mindre barn.
Hun visste selv hun hadde aldrig kjendt Emily rigtig —
men hun elsket den underlige tause søster over alt i verden
— «mine own bonnie love» kaldte hun hende i et brev.
Ellen Nussey kunde ikke svare paa Mrs. Gaskells
spørsmaal om Emily Brontes religion eller livsanskuelse. Hun
visste bare Emily lignet ingen andre mennesker i verden, og
hun var «intensely lovable» — et blik av de store øine, et
av hendes sjeldne smil var noget at huske for hele livet.
Ute i heien kunde hun være vilter og kaat, hjemme om
kvelden kunde hun gi sig til at tumle og leke med hundene
saa det var ikke til at holde ut for støi.
Anne hadde en liten skjødehund, men Emily holdt
vældige vilde bulldogger. Keeper var et ilde berygtet bæst som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
