Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Sigrid Undset.
vandglasset fra tjenestepiken og bærer det ind til den blinde
og lemlæstede mand i mørket.
De minder meget om japanerinderne, slik disse gjerne
fremstilles av sine beundrere, de unge piker i Charlottes
bøker — smaa og sirlige, haardnakket ærekjære, modige og
taalmodige, beherskede, og den mand de elsker, kalder de
«sir», «my master», «mon maitre» og er ham underdanige
med en ceremoniel ærbødighet som ikke har noget av
slavindens ydmyghet, men meget av den unge soldats lojalitet
mot en utkaaret helt.
«Shirley» er et svakere arbeide, men meget velskreven.
Der er en villet ro over fremstillingen — Charlotte Bronté
holder med forsæt sit eget lidenskabelige jeg utenfor historien
og beretter. Men hun hadde ikke den evne til at skildre
menneskene utenfra som f. eks. Jane Austen. Hendes romaner
er naturalisme — i en meget smagfuld form: menneskene er
set utenfra, og vi kommer til at kjende dem som vi kjender
vore slegtninger og daglige omgangsvenner; de utleverer sig
til læseren som menneskene utleverer sig til den skarpsindige
iagttager. Miss Austens charme er netop den at hun faar
en til at føie sig skarpsindig, og det blir man i godt humør
av. Hvor Charlotte Bronté naar høiest, nyder man ikke al
andre utleverer sig — man føler sig selv utleveret: det er
realisme.
Figurerne i «Shirley» er imidlertid gjennemgaaende godt
tegnet: en betydelig kunstner skildrer det næst interessanteste
hun vet — andre mennesker. Handlingen, som spiller i
Yorkshire under arbeideruroligheterne paa Napoleonskrigenes
tid, er underholdende. Det er karakteristisk for Charlotte
Bronté at den sociale konflikt har interesseret hende i anden
række. Selv var hun langtfra uten sociale interesser: hun lot
utgivelsen av «Villette» utsætte i flere uker for at gi Mrs.
Gaskells «Ruth» det forsprang hun undte den. Dette
betoner hun selv er av respekt for tendensen i denne roman
om en forført sypike — et av Mrs. Gaskells svakere arbeider.
Hun beundret Thackeray like meget som samfundsforbedrer
og digter — halvt ubevisst, kanske mest fordi han forstod
kvinderne som meget faa mænd har forstaat dem. Og i et
privatbrev taler hun bittert om den letsindighet hvormed
han i sit Fielding-essay tar paa de fristelser som la stakkars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
