Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Ret og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Fredrik Stang.
— hvad er saa det fælles for dem? Ja: begge er
menneskelige viljeserklæringer. Er maa kommet saa langt, melder
imidlertid et nyt spørsmaal sig: der findes jo i retslivet
ogsaa en mængde andre viljeserklæringer — fuldmagt,
opsigelse, egen erkjendelse i processen, reklamation overfor en
vare og meget andet. Maa man saa ikke føre alle
viljeserklæringer sammen under et fælles begrep og undersøke,
om der gives fælles regler for dem? Man gjorde forsøket,
og det viste sig, at det var overmaade frugtbringende. De
retslige viljeserklæringer kaldte man for retshandler, og dem
kom de privatretslige undersøkelser til at koncentrere sig
om. Men man maatte videre. En retshandel er jo en
viljeserklæring, og ordet viljeserklæring bestaar av to led — det
forutsætter vilje og erklæring. Hvilken rolle spiller nu viljen,
og hvilken rolle spiller erklæringen? Hvordan gaar det, naar
der er uoverensstemmelse mellem viljen og erklæringen?
Og videre: hvad er vilje, og hvad er erklæring? Og hvad
skal viljen være rettet paa — paa erklæringshandlingen eller
paa retsfølgen? Det var spørsmaal av denne art, den
konstruktive retsvidenskap tok op. Den vendte sig mot
grund-begreperne — begrepet retshandel, begrepet fuldmagt, begrepet
ståt, begrepet ekspropriation, begrepet straf — og formaadde
i stor utstrækning at gi dem ikke bare et fast avgrænset,
men ogsaa et overmaate rikt indhold.
Ved denne metode opnaadde man at gi ordene en sikker
betydning og utelukket derved indenfor visse grænser, at
misforstaaelser kunde opstaa. Men man opnaadde ogsaa noget
mere. Det viste sig, at retsordnen er ikke saa forviklet og
mangesidet, som man før trodde; de samme grundbegreper
gaar giennem alle rettens dele og gjenfindes i krydsende
forbindelser overalt — ganske som et litet antal grundstoffer
gaar igjen i al naturen. Men endnu meget mere opnaadde
man: Det viste sig, at de samme grundbegreper i stor
utstrækning gaar igjen i alle mere moderne retssystemer, hvor
forskjellige deres retsregler end er.
Derved kom den konstruktive retsforskning til at bygge
bro mellem de enkelte lands retsvidenskaper; den hadde
skapt et virkemiddel, som med like stort utbytte kunde brukes
overfor ethvert retsystem. Og resultatet av dens arbeide
blev, at det som er fælles i de forskjellige retssystemer, traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
