Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Ret og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
Fredrik Stang.
retslige karakter. Ny er altsaa denne opfatning ikke, men
den faar støtte og nye impulser gjennem den
sammenlignende retshistorie.
For den moderne rets dogmatik spiller den nye
opfatning selvfølgelig en mere underordnet rolle. Ogsaa her
har den imidlertid faat betydning. Er retten utsprunget av
menneskelige behov, ligger ogsaa begrundelsen av de enkelte
retssætninger i de kulturbehov, de skal tilfredsstille. Da har
man ikke begrundet en retsregel ved at paavise, at den staar
i logisk forhold til andre retsregler. Da har man først git
dens virkelige begrundelse, naar man har paavist de
samfundsbehov den er utsprunget av, og som den skal tjene.
Den logisk-formalistiske gjennemarbeidelse av retten, som
har været den konstruktive retsvidenskaps store opgave, er
bare en del av retsforskningens arbeide. Retsvidenskapen
maa ogsaa sætte sig andre opgaver, og de peker utover mot
rettens sociale funktion. Til denne opfatning av
rets-dogmatikkens opgave fører ikke bare den universelle
retshistorie ; meget andet, som nu bevæger sindene, fører i samme
retning. Men nutidens historiske opfatning gir ogsaa paa dette
punkt støtte og impulser.
Den universelle retshistorie har imidlertid betydning ogsaa
i en anden retning: den bringer retsvidenskapen i nærmere
forhold til andre videnskaper. Og det fører igjen med sig,
at retsforskningen kan lære av andre videnskaper, og at den
kan bringe dem stof og gi dem impulser.
I metode falder den universelle retshistorie i det
væsentlige sammen med den sammenlignende
sprogforskning, med sagnforskningen og med den sammenlignende
religionsvidenskap.
Ogsaa i materiale falder de for en stor del sammen,.
Alt det materiale, som belyser kulturen, trænger nemlig ogsaa
retshistorien, fordi den fra kulturen kan slutte til retsreglerne.
Men omvendt tillater jo retsreglerne en slutning til kulturen;
den universelle retshistorie gir altsaa materialer for den
almindelige kulturhistorie. Og det maa vel erindres, at de
materialer, retshistorien raader over, gjennemgaaende er
baade de ældste og de mest bastante som findes. Oftest
er det jo sine love et folk først skriver ned, og som de
gjemmer længst — de ældste historiske mindesmerker i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
