Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Nikolai II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldstændig som om han var selve Dalai Lama, og det
fantastiske portræt som man beder os godkjende, er likesaa abstrakt
og farveløst som noget fyrstebillede fra vore ældste legender.»
Resultatet er ikke uteblit. Folkefantasien har begyndt at
tumle med ham, og med det drag av mystik som ligger
russerne saa dypt i blodet i forbindelse med den ypperlige
jordbund tsarismen bød for alslags intriger og officiel
humbuk, skuffelser, uretfærdighet og uventet lyksalighet, var det
ikke at undres paa at Nikolai II forholdsvis snart maatte
komme til at staa som et motsigelsens tegn i sit folk. Allerede
ved aarhundredskiftet — eller med andre ord paa et tidspunkt,
da han i navnet hadde været «selvhersker over alle russere»
i seks aar — hadde der dannet sig to diametralt motsatte
opfatninger av ham. Den ene, som var fabrikert i hofkredse,
og som stadig blev komplettert med nye og skjønne
enkeltheter, fremstillet ham som noget av et overmenneske, hvis
enkleste og mest hverdagslige handlinger hadde sin høie
etiske bakgrund. Han blev karakterisert som en mand med
sjeldne principper og idealer, fremtidstro og virkelighetssans
— den første levendegjort i sammenkaldelsen av
Haager-konferansen; den sidste i anlægget av den sibiriske jernbane.
Den anden grundopfatning om ham, som var skapt i
kredse hvis udmerkede forbindelser med den officielle
verden ikke hadde været istand til at overskygge deres evne til
kritik, yndet at fremstille ham som en melankolsk tverdriver,
behersket av sine omgivelser — ikke mindst de kvindelige —
en mand uten positiv evne hverken til godt eller slet.
Begivenheternes gang hadde reducert den officielle opfatning
om Nikolai Alexandrovitch in absurdum allerede længe
før revolutionen, og nu, da han er trykket ut av Ruslands
offentlige liv av kræfter som han aldrig har hat føling med
og aldrig interessert sig for at forstaa, er det bare billig
at indrømme at pessimisterne i det store hele tat har
hat ret.
— Ta iagt for Idus Martiæ! blev det tilropt Nikolai II
fra reaktionært hold allerede saa tidlig som i 1904 i
anledning av et reform manifest som var at betragte som en dyd
av nødvendighet.
Ordene hadde sin berettigelse paa det hold de blev
uttalt. Det reaktionære Rusland kjendte Nikolai II likesaa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
