Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Nikolai II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fyldte hans fantasi med revolutionære skræmsler, og som en
tyv om natten forlot han hovedstaden og overlot andre at
motta folket. Resultatet var «den røde søndag» — det
forfærdelige blodbad som efterlod henved 3000 døde og saarede
paa hovedstadens gater og pladser. Udaaden fandt sted efter
ordre av guvernøren, storfyrst Vladimir, tsarens farbror, men
Nikolai II er nødt til at bære det historiske ansvar som den
der hadde git storfyrsten frie hænder, hvis han skulde finde
det paakrævet at bruke magt.
Indtil denne skjæbnesvangre søndag stod det efter
manges mening fremdeles i tsarens haand at gi Rusland en
moderne forfatning og omgjærde den med de bedst mulige
garantier for sig selv og sin æt. Efter denne dag er det
nationen som har avgjørelsen, og alt hvad der siden har fundet
sted, staar bare indirekte i forbindelse med Nikolai II, selv
hvor han i stillings medfør er den centrale skikkelse.
Dette forhold kom paa en eiendommelig maate tilsyne
ved aapningen av den første duma i mai 1906.
Tsaren hadde ikke sat sin fot i hovedstaden paa
seksten maaneder. Revolutionsspøkelset fra «den røde søndag»
hadde fyldt ham med rædsel, og i Tsarskoie Selo hadde han
fundet det nødvendig at la stakittet om parken forsyne med
høiere jernstænger. Like til sidste øieblik hadde selv
regjeringens medlemmer ikke den fjerneste anelse om hvorvidt
tsaren vilde indfinde sig til dette første møte med nationens
repræsentanter, som i historisk betydning ikke kunde sidestilles
med nogen anden begivenhet end den første sammentræden
av den franske nationalforsamling i Versailles 5. mai 1789.
Aapningen var berammet til klokken 1. Tsaren indfandt
sig først et kvarter paa 2. paa et tidspunkt, da folk begyndte
at bli utaalmodige, skjønt russerne, som av naturen ikke er
punktlige, er i besiddelse av en fremragende evne til at vente.
Den bekjendte engelske korrespondent og essayist E. J. Dillon,
som var tilstede ved anledningen, har git en livlig skildring
av den skarpe motsætning mellem repræsentanterne for det
gamle styre og det menige folk illustrert med karakteristiske
øiebliksbemerkninger som kaster lys langt fremover.
Der var drag av revolution i luften — sus av en ny tid,
som var i anmarsj[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
