Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: De døde og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE DØDE OG VI.
Alle er klare over at virkningerne av verdenskrigen ikke
L alene vil være av politisk og økonomisk art. Ogsaa
paa aandslivets omraader vil krigsbranden kaste lys og skygger
for lange tider. Alt nu har «Samtidens» læsere faat prøver
paa en krigspoesi hvis flugt og dybde kan maale sig med en
Tyrtaios’s og en Ivörners sange. Men ogsaa i religiøs
henseende har man indvarslet et omslag. Rigtignok kan man
ikke si at den officielle kristendom har feiret triumfer — nu
likesaalitt som før har den evnet at bremse. Ja man kan
vel trygt si at Jahveh nu mere end nogensinde har talt med
de forskjellige nationers tungemaal til død og fordærv over
motstanderne. Selv romernes Jupiter Optimus Maximus paa
Kapitol var ikke mere patriotisk end de talløse kirkers gud
nu har været.
l)et kan jo være at næstekjærligheten — ogsaa mellem
nationer — vil prækes mere intenst end før, naar engang
skyttergravene er faldt sammen og kirkeklokkerne for sidste
gang har ringet seier utover by og land. Men én følelse vil
ialfald for lange tider gripe menneskene i det Europa som
nu kjæmper. Det er savnet av al den ungdommens blomst
som engang forgjættende klædte landene og nu er lagt under
mulde. «Attikas aar har mistet sin vaar», het det under
Peloponneserkrigen. En slik dødens høst glemmes ikke let.
Dertil er det for mange som er blit «flyttet over», som det
endnu heter i liktaler — med et billede som er egte antikt.
Den følelse vil kanske sitte længer igjen i nationerne end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
