Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Taarnbyggeren - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taarnbvggeren.
489
I «Digte» (1898) er stilen endda renere, han bruker færre
og færre billeder, uttrykket er i det hele mere umiddelbart;
efterat valget er truffet og hans refleksion indskrænket til det
ene motiv: fristelse og fristelsens overvindelse, sprudler hans
lyrik paany frem som et spinkelt, men friskt opkomme; til
gjengjæld for den suveræne personlighet, han har ofret paa
autoritetens alter, har han — omsider — faat en virkelig
følelse igjen, — barnetilliden til denne samme autoritet og
glæden over at være befriet for tungsindet og tvilen. Denne
følelse er like levende og menneskelig varm i hans to sidste
digtsamlinger «Blomster og Frugter» (1907) og «Af det dybe»
(1909); og hvordan skille form fra indhold, stilen fra idéen i
en lyrik saa sødmefuld som denne i digtet «Julerosen» :
Barn Jesus, jeg vil bringe dig en Blomst!
Men ikke Liljen . . . Ak, den hvide Lilje,
som aander sødt og tungt, naar Torden truer,
naar i August de sorte Nætter luer
af tause Lyn, der smelter Sind og Vilje.
Barn Jesus, jeg vil skjænke dig en Blomst!
Men ei Septembers duggede Reseda,
hvorom de sidste, gyldne Bier summer.
Dens Duft er altfor god og ren til mig . . .
Jeg sænker Blikket, søger og forstummer.
Barn Jesus, jeg vil skjænke dig en Blomst
og vover kun at vælge Aarets sidste
den hvide, blege, født af Nat og Sne.
Jeg bryder tøvende de skjøre Kviste
og samler med dem al mit Hjertes Ve.
Saa maa det bære, eller det maa briste,
om du vil naadig til min Gave se!
Men denne følelse er ogsaa den eneste eller noget nær
den eneste han har vundet ved det bytte han har gjort.
Overfor mennesker synes han kun at eie følelse saa at si paa
anden haand, avledet av den religiøse. Derfor har hans
omvendelse kun faat ringe betydning for hans novellistiske
for-fatterskap; romanen «Den yderste Dag» (1897) behandler hans
gamle emne — en stemningsdrankers liv, — men dennegang
betragtet ut fra hans nye, religiøse standpunkt; det har lykkes
ham at lægge en viss menneskelig varme i boken; synspunktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
