- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtyvende aargang. 1917 /
490

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Taarnbyggeren - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48 4

Charles Kent.

er nemlig medlidenhet med de ulykkelige og vildfarende
— det er jo sit eget og sine nære venners liv, han skildrer.
Men stilen er væsentlig den samme som i hans tidligere
prosabøker, noget renere og simplere, men fremdeles meget langt
fra det mundtlige uttryk. Efterhvert som han faar sin
ungdomstid paa avstand, mister han ogsaa følelsen av
medlidenhet med de vildfarende, og hans to følgende romaner er tørre
og snæverhjertede agitationsverker («Vor Frue av Danmark»
1900 og «Eva» 1901). Derefter forstummer han i flere aar; det
ser ut som om han helt har opgit romanens kunst og viet
sig til den teologiske polemik og forfattelse av
helgenbiografier.

Saa hænder det ham imidlertid en dag i 1904 noget
merkelig. Det begynder som slikt pleier at begynde — helt
meningsløst — man staar og stirrer paa et stykke natur, man
har set tusen ganger før, men opdager pludselig at man aldrig
har set stedet rigtig, eller visst hvordan det saa ut. «Jeg blev
mig bevidst at dette Billede for første Gang tegnede sig i min
Hjerne — tegnede sig med usedvanlig Skarphed og ikke uden en
vis eiendommelig og uforklarlig Skønhed.» Han kommer ut
av likevegt, og før han vet av det, har han opsøkt et sted,
som han i vistnok tredive aar ikke har betraadt — et litet
bortgjemt sted i «Østre Anlæg"», hvor han i sin tid sat og
ruget over sin ulykke og drømte om den lille by langt borte,
i hvis gater hun .vandret.

Minde føder minde; han gjenoplever sig selv, gjenfinder
den yngling han engang var; og hans sjæl svulmer av al
hans ungdoms foraarsvemod. Men med ungdomsvemodet
blander sig efteraarstungsindet — ti hine tider er jo
uigjen-kaldelig svundne. Saa sætter han sig hen og skriver endda
en gang sin ungdomskjærlighets historie; og dennegang lykkes
det ham helt, den eneste fulde og varme jordiske følelse som
han har næret, er han omsider istand til at uttrykke, at sætte
i stil, fordi han nu har til sin raadighet det klare og simple
sprog som han har opøvet ved mange aars dressur, lange
tiders pligttro stræv med nøktern prosa. Saaledes blir denne
lille roman, «Græs», hans kunstnerisk mest fuldendte bok.
Av indhold er der jo ikke stort i den. «Nu jeg har fortalt

min Historie, skrevet den ned Dag for Dag,–saa ser jeg

nok», sier bokens hovedperson, «al det egentlig ingen Historie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:29:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free