- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtyvende aargang. 1917 /
504

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Luther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504

Fredrik. Paasche.

alt gierningsliv, indtil troen frigjør dem. Luthers religiøsitet
kom til modning giennem hans nye, «aabenbarede» tro. Og
han vendte sig ubarmhjertig mot alt, hvad han hittil hadde
prøvet. Mot den villede retskaffenhed mot de gjerninger,
som med plan tælles og veies. I sin aandfulde og dype bok
«Luthers tro» — trods alle dens overdrivelser og paradokser
kanske den sandfærdigste Lutherstudie, som findes — kalder
Ricarda Huch hans kamp en kamp mot moralen, nemlig
mot moralen som religiøs faktor.

Luther frygter «gjerningerne», fordi han frygter
bevisstheten om dem. Den blir til selvbevissthet, ikke til
gudsbe-vissthet. Med tanke paa lysengelen, som hovmodet sig og
faldt, siger Luther: «Fra al skabnings begyndelse er det
største onde altid kommet fra de bedste.» Han skriver:
«Vogt dig for at være saa ren, at du ikke vil berøres av
noget urent. Gud hader ikke syndere, bare de vantro, det er
slike, som ikke erkjender sin synd, men vil rense sig selv.»

Tilbake staar da hengivelsen til den barmhjertige Gud.
«Vær en synder og synd kraftig», skriver Luther til den
ængstelige Melanchthon: «men tro endnu kraftigere paa
Kristus og glæd dig over ham, som er syndens, verdens og
dødens overvinder; vi maa synde, saa længe vi er her.» I
den skarpeste belysning kommer hans opfatning giennem
hans brev til Hieronymus Weller, hans barns lærer, som
stred med melankoliens angst: «Man maa undertiden drikke,
spille, spøke noget mere, ja begaa synd, djævelen til had og
foragt, for at vi ikke skal gi ham aarsak til at skape os
samvittighetskvaler av smaating eller til at beseire os derved,
at vi piner os altfor meget med ikke at synde. Naar
djævelen siger til dig, at du ikke skal drikke, saa svar ham:
netop fordi du forbyder mig det, vil jeg i Jesu Kristi navn
drikke saa meget mere — Ak, om jeg bare kunde begaa en
ordentlig synd, bare for at overvinde djævelen, saa han
indser, at jeg ikke anerkjender nogen synd. — — Vi maa da
slaa alle de ti bud av tankerne, vi, siger jeg, som saaledes
plages av djævelen. Og naar djævelen forekaster os vore
synder og kjender os skyldige til død og helvede, da maa
vi svare: godt, jeg tilstaar, at jeg er skyldig til død og
helvede, og hvad saa ) Skal jeg derfor være evig fordømt? Paa
ingen maate! Jeg vet, at én har lidt for mig og gjort fyldest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:29:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free