Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Raleigh: Englands tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Englands tro.
517
en mands avstamning, saalænge hans tankegang stemmer
overens med deres egen.
Gang paa gang har de vist at de heller vil ha en vidsynt
og klok utlænding til at styre over sig, end en paastaaelig og
skakkjørt mand av engelsk rot. Den første sterke forening
av Englands forskjellige dele blev fremtvunget av William av
Normandi, av fransk og skandinavisk æt. Vor engelskfødte
konge Karl den første blev henrettet av det engelske folk,
hans søn James den anden blev landsforvist, og
nederlænderen William den tredje, som hadde bevist sin
statsmands-klokskap og feltherredygtighet i krigene mot Ludvig den
fjortende, blev kaldet til Englands trone. Det syttende
aarhundredes hidsige stridigheter mellem royalister og
parlaments-tilhængere, mellem kavalerer og puritanere blev sluttelig
bilagt — ikke ved det ene partis undertrykkelse, men derved
at striden blev saa at si stereotypert i en mildere og lettere
utholdelig form: den politiske partikamp. Det eneste slags
mennesker vi aldrig har kunnet tolerere er dem som ikke
kan tolerere andre end sig selv og sine egne. Vi hater alle
love om ensartethet med et dødelig hat, og vi vogter vel paa
minoritetens ret. Vi tror at dissentere har ret til at leve og
har intet imot at de lever lykkelig. Voltaire som vel var sin
tids skarpeste aand, skrev om dette forhold da han besøkte
England 1726. «England,» sier han, «er sekternes land. «I
min Faders hus er der mange værelser»......Skjønt de
episkopale og presbyterianerne er de mest fremtrædende
sekter i Storbritannien, er alle andre ogsaa velkomne, og lever
ret bra med hverandre, selv om de fleste forkyndere hater
hverandre likesaa inderlig som en jansenist fordømmer
jesuiterne. Kommer man ind paa Londons børs — et sted som
er værd vor agtelse i høiere grad end de fleste hoffer, — vil
man se repræsentanter for al verdens nationer samlet til
arbeide for den hele menneskehet. Der handler jøder,
muhammedanere og kristne med hverandre som om de tilhørte samme
religion, og ingen anden end den som gaar bankerot, blir
anklaget for mangel paa tro. Presbyterianeren stoler paa
anabaptisten, og anabaptisten holder sig til kvækerens løfter.
Naar disse frie og fredelige forsamlinger er forbi, gaar nogen
til synagogen og nogen til vertshuset.....Hvis der i
England bare var én religion, maatte man ræddes for dens de-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
