Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Raleigh: Englands tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Walter Raleigh.
blandt skolelærere som blandt kontormænd og smaahandlere,
blandt arbeidere som blandt officerer eller nordpolfarere.
Puritanerne vandt i borgerkrigen og efterlot os sine politiske
seire; vor arv fra kavalererne er en av mere intim natur. Det
er fra dem, ikke fra puritanerne, de britiske soldater har sit
syn paa verden, sin frihet for pedanteri, og det muntre mod
som gjør at de «tar sit liv i haanden» og bærer det saa let
som en fjær i hatten.
Jeg vil ikke si at vore egenskaper, enten de nu er gode
eller daarlige, let gjør os avholdte blandt fremmede. I det
hele store tat er vi vel snarere respektert end egentlig elsket.
Naar jeg har sagt at vi sværmer for andre nationer, maa jeg
billigvis tilføie at disse andre nationer sier det samme med
andre ord. Jeg har ofte hørt dem beklage sig over at
engelskmænd blir nedladende naar de snakker om andre folkeslag.
Det kan heller ikke negtes at denne indvending har sin grund,
for en mand bedømmes efter det indtryk han gir, og det
indtryk andre folkeslag faar av en engelskmand, er temmelig
utvilsomt. Der staar en kulde av en retskaffen human
engelskmand som virker skræmmende paa det menneske der
vover at nærme sig ham. De Heste mennesker vilde heller
slaa av paa sit krav paa retfærdighet, hvis man bare vil
holde av dem. De vil heller ta imot juling eller la sig «smøre»,
end de vil utsætte sig for en lidenskapsløs bedømmelse, selv
om den er velvillig. Dette føler de saa sterkt at et forhold
uten spor eller skjær av lidenskap er dem dumpt ubehagelig.
Da der nu findes en mængde forhold og situationer av denne
art, som ikke kan undgaaes selv av de sterkest følende
mennesker, undgaar de dette ubehag ved et skin av bevægelse de
aldeles ikke føler, og resultatet er overdrivelse og usandhet.
De utsteder en meget stor seddelmængde med en meget liten
guldbeholdning. Denne vanskelighet, som hos os i
alminde-lighet gaar under navn av det irske spørsmaal, er ikke let at
løse fordi det ikke er en motsætning i interesser det dreier
sig om, men en motsætning i temperament. Det maa
imidlertid indrømmes at engelskmændene ialfald er mot andre
som de vil andre skal være mot dem. En rigtig engelskmand
lar sig ikke forstyrre av fremmedes tilbakeholdenhet. Han
foretrækker den, for der er saa mange dumme smaating i
denne verden som forkludres, hvis man gjør væsen av den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
