Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Et ord paa forhaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et ord paa forhaand.
527
norske rikssprog og den gammelnorske kultur vilde været
utænkelig i de trykte bøkers tidsalder. Nu blev de danske
bibler, de danske salmebøker og de danske opbyggelsesskrifter
de eneste læste bøker i den norske bondekulturs lovsungne
blomstringstid. Betegnelsen «det almindelige bokmaal» — som
i sin guddommelige ironi i virkeligheten er meget mere
saarende for landsmaalet end for riksmaalet — er en officiel
atavisme fra den tid.
Skjønt allieret med boktrykkerkunsten evnet dog den
lutherske tro neppe aa trænge dypt ned i folkesjælen i de
første par aarhundreder. Og det religiøse liv i Norge
dengang, sammenlignet med middelalderens, virker fattigslig og
fortrykt som Nordhagens tegninger ved siden av det billede
av domkirken vi alle bærer i vort hjerte.
Nu er det i virkeligheten slet ikke saa underlig at det
varte lang tid før det norske folk evnet aa trænge dypere ind
i den nye tro. Lutherdommen fik jo nemlig endnu mens den
var i sin spæde begyndelse, et sterkt anstrøk av teologi. Den
blev noget av en universitetsreligion, en lære for dialektisk
begavede professorer og studenter. Det er da ogsaa
betegnende at mellem dens ypperste mænd nedigjennem tiderne
finder vi mange fremragende dogmatikere og skarpsindige
forskere, men faa religiøse folkeførere og profetiske seere.
Hvordan skulde denne lære rent umiddelbart kunne gripe
vore ufilosofiske bønder i dansketiden? Vi hadde jo ikke
engang noget norsk universitet, som kunde blit brændpunktet
for den nye forkyndelse. Og i datidens dalbundne bondesyn
laa Wittenberg saa eventyrlig langt borte at naar nogen hadde
studert der, fik han gjerne ry for aa være blit indviet i
svartekunstens mysterier.
Men heller ikke i den senere tid har den rene lutherske
lære faat stormklokkerne til aa lyde gjennem sjælene her i
landet. Næsten alle vore vækkelser skyldes sekter og dissentere.
Nu vilde jeg være den sidste til aa negte at
lutherdommen til trods for alt dette har bragt vort land store og
umistelige værdier. Ikke mindst maa det fremhæves at vi paa
grundlag av den har kunnet bygge en statskirke som ialfald
i de sidste aar har naadd frem til en kristelig fordragelighet
og toleranse vi ikke kan skatte høit nok.
Men saa mange sørgelige minder av national art som der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
