Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Schieldrop: Mener vore socialøkonomer at tuskhandelen raader fremdeles?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541 B- Schieldrop: Mener vore socialøkonomer at tuskhandelen raader fremdeles?
saa vilde ingen fabrikker eksistere. Det vilde være en
umulighet at bygge og drive jernbaner, dampskibslinjer, telegraf
og krafttransmissioner. Betingelsen, sine qua non, for at slike
indretninger kunde se dagens lys, for at teknisk, industrielt
og merkantilt liv, som vi nu kjender det, kunde opstaa og
for at menneskelige behov derved kunde bli tilfredsstillet i
en utstrækning som ellers vilde være umulig og utænkelig,
var den at tuskhandelen gav plads for en bytteform, som
besad smidighet, indlededes og gjennemførtes let og
avslutte-des hurtig og sikkert. En bytteform som lar sig tillempe
med like lethet til bittesmaa og til vældig store portioner og
uanset om parterne er nærmeste naboer eller antipoder.
Denne bytteform har vi nu.
Vi har ingen «handel mellem landene». Handelen
foregaar mellem personer eller grupper av personer i samme
land eller i forskjellige lande, hvilket er en helt anden sak.
Denne handel foregaar ikke ved at varer eller tjenester
byttes mot varer eller tjenester, men ved at varer og tjenester
byttes mot kjøpeevne.
Har det betydning at dette forhold sees som det er? Og
isaafald for hvem?
De fleste av os, næsten alle, fanges ind i et bestemt
avsondret fag. I vort virke stilles de specielle behov vi har at
tilfredsstille, de redskaper, processer og metoder som
kommer til anvendelse, i forgrunden. Vi slukes i en specialitet
og har let for at isoleres i den. At motvirke denne tendens
til isolation skulde være socialøkonomiens opgave. Den
skulde sætte os istand til ikke alene at orientere os til siderne,
men, meget mere, den skulde stille os i et observationspunkt,
hvorfra økonomiske forhold mellem mennesker blev synlig i
fugleperspektiv, saa at vi kunde finde vor egen og vort fags
plads i helheten, den skulde hjælpe os til at se
paralellis-men, krydsningerne og konflikterne i økonomiske
bestræbelser og til at erkjende og forstaa hensigten, meningen og
sammenhængen i det økonomiske liv.
At se klart og rigtig i disse spørsmaal er av betydning
for forretningsmanden, den industridrivende og for teknikeren
ikke mindst, — særlig for dem som staar i eller skal stilles
i administrativ stilling. Socialøkonomiens opgave er derfor
baade stor og betydningfuld, — faa videnskaper har en større.
37 - Samtiden 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
