Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Gunnar Heiberg - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg.
553
V.
Med «Tante Ulrikke» var Gunnar Heiberg for lang tid
færdig med de egentlige samfundsproblemer. Først med
«Det Store Lod» kommer han igjen indenfor denne
emnekreds, men dette stykke har i motsætning til det elleve aar
ældre intet lokalpræg, det kan tænkes at foregaa hvorsomhelst
visse almene sociale forhold og motsætninger findes. Det
virker snarere fremmed end hjemlig, fordi det for en
væsentlig del er bygget over indtryk fra disse aars store
anarkistfelttog. Den intense uhyggestemning, som dette hadde skapt
ute i verden, hadde jo ogsaa en ganske anden magt til at
gripe en digter end det ulidelige mundsveir av kjævl og
deklamationer og dagsordener som utgjorde det hjemlige
motstykke hertil.
Men samme aar «Det Store Lod» utkom, hændte der
noget ogsaa her hjemme: Vor selvstændighetspolitik blev sat
paa en prøve og knak sammen. Det var aabenbart at det
nationale valgsprog: «kjæften og modet har hjulpet saa
mange» ikke strak til her.
7de juni 1895 blev en vækker for mange, og for mange
nok til at vor politik for nogen aar fremover blev forvandlet
fra en prækets til en handlingens politik. Ikke saa at præket
holdt op, de prækehestene som var kommet paa travet, lot
sig nu engang ikke stagge, og de var likesaa meget i vinden som
før, saa for dem som nøide sig med det første indtryk, kunde
det let komme til at se ut som alt var ved det gamle. Men
i det stille arbeidet en vilje som var vaaken og veisikker.
Gunnar Heiberg var sikkert en av dem som mottok det
dypeste og smerteligste indtryk av 7de juni 1895. Hændelsen
drev ham ind paa en ny vei — veien hjem.
Hjem kom han ikke med én gang, men ute i
utlændig-heten tok han til at lye efter det som foregik herhjemme.
Han baade hørte præket, og han fornam den nye vilje. Til
at begynde med hadde han kanske mest øre for det første,
og hans væmmelse og haabløshet ved denne ørkesløse og
letfærdige lek med det dyrebare fik et bedsk uttryk i hans
grandiose eventyr om «Folkeraadet». Men fra samme aar
er ogsaa en avisartikel som taler i en. helt anden retning.
Den vidner kanske om at han til sine tider har tænkt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
