Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Opløsningsret. Appel til vælgerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
H. E. Berner.
det samvirke mellem regjering og storting, som
statsraads-reformen skulde bringe, i virkeligheten var indledningen til
det parlamentariske samarbeide mellem regjeringen og
stortingets flertal; og videre at statsraadernes adgang til stortinget
her som i England og andre parlamentariske lande ogsaa
maatte fore til i visse tilfælde at raadspørge vælgerne
gjennem opløsning av stortinget.
Noget mere vildledende dokument om parlamentarismen
og opløsningsretten end det som kampregjeringen av 1874
fremla for nævnte aars storting, skal man imidlertid ha
vanskelig for at opvise. Denne regjering var nu omsider
virkelig naadd saalangt, at den skjønte det var uraad længere at
sætte laas og bom mot statsraadernes deltagelse i stortingets
forhandlinger. Men der maatte sættes en vældig mur av
«garantier» om reformen, forat den ikke skulde utarte til
parlamentarisme eller bli en fare for «de kongelige
præro-gativer»! Til at være en hovedhjørnesten i denne garantimur
hadde ministeriet eslet — opløsningsretten! Appellen til
vælgerne skulde være den Beelzebub, hvormed kampministeriet
skulde utdrive den parlamentariske Beelzebub av vort
statsliv! Medens statsraadernes deltagelse i stortingets
forhandlinger for en nogenlunde vaaken politisk betragtning maatte
fremstille sig som en indgang til parlamentarisk folkestyre og
appellen til vælgerne — som dets courronement d’edifice,
dets stadfæstning —, var regjeringens opfatning derimot bygget
paa et mere forældet standpunkt!
Komedien hadde imidlertid en anden akt, som ogsaa var
skjæmtsom nok. Stortingets konstitutionsnævnd, som til
formand hadde den ivrige parlamentariker O. Richter, avviste
nemlig i sin indstilling (nr. I for 1877) opløsningsretten med
følgende ord: «Opløsningsretten har i et tidsrum av 60 aar
neppe nogensinde været savnet; og om man stiller sig for
tanken de enkelte tilfælde av uoverensstemmelser eller
rivninger, hvorunder spørsmaalet om dens utøvelse muligens
vilde kunnet komme paa bane, vil det neppe med nogen
sikkerhet kunne paastaaes, at den vilde bidraget til at lede
utviklingen ind i et heldigere spor.» Altsaa ikke et eneste
ord om den egentlige og avgjørende grund til tvil om
opløsningsretten vilde bli lojalt brukt av det kampministerium,
som hadde foreslaat den, og som nys ved sit amalgamistiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
