Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Opløsningsret. Appel til vælgerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 H. E. Berner.
lertid i tidens løp til legio, og den trykte bok om
forandringerne svelte op til en tyksak, som allerede herved og ved sin
mangel paa motiver maatte bli en lukket bok for den langt,
langt overveiende del av vælgerne. Ikke grundlovsforslagene,
men partivalgprogrammerne med sine mange spørsmaal av
mestendels mere praktisk og hverdagslig natur blev de mest
ettersøkte tryksaker. Samtidig har vor forfatning ved sin
utvikling i parlamentarisk retning medført at den tidligere
kongelige sanktionsret er endog formelt bortfaldt, mens
valgordningen av 1906 har git os syn for sagn om, at et
mindretal av vælgere kan mønstre det av grundlovens § 112 nævnte
2/s flertal til at omkalfatre vor forfatning paa den mest
ubetryggende maate. Budet om at grundlovsforandringerne ikke
maa stride mot dens «aand og principper» yder heller ikke
længer nogen trygd mot utidige eller skadelige omstøpninger.
Paa samme vis er ogsaa budet om at «erfaringen» skal ha
godtgjort forandringens rimelighet, nu paa gode veier til at
bli en tom frase.
Utviklingen har saaledes efterhaanden ført os adskillig
bort fra den tanke om vælgernes kritiske kontrol med
grund-lovsforandringer, som grundlovens § 112 hadde hat for øie.
Der er visselig mere end et grundlovsforslag som skulde
faat en anden skjæbne, om der hadde været adgang til at
indanke stortingets avgjørelse til vælgernes drøftning og
avgjørelse. Opløsningsretten kanske mellem dem. Den
bak-vendte valgordning av 1906 med sine flertalsvalg i 123
«trangvikske» valgkredser (se «Samtiden» for 1915 s. 603 flg.)
laa det jo særlig nær for vælgerne at faa granske og
uttale sig om; og det kunde da kanske være tillatt at haabe
at vælgernes aarvaakne kritik hadde befriet os for dette
sørgelige misfoster av en valgordning, som spotter vælgernes vilje
og gir et saa skrøpelig grundlag for baade storting og
regjering og for et sandt parlamentarisk styre.
Nærmest humoristisk virker stortingsbeslutningen av 1915
om forandringen i grundlovens § 12 for at skaffe kvinder adgang
til at bli statsraadet tiltrods for at grundloven i sin § 112 har sat
som ueftergivelig vilkaar for forandringen at «erfaring» skal ha
godtgjort dens betimelighet. Men hvad «erfaring» hadde vel
stortinget for at der her i slik braahast — som om der var
p e r i c u 1 u m in mora — maatte skaffes fødselshjælp for kvin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
