Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: Det tyske socialdemokrati og forfatningskrisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det t3’ske socialdemokrati og forfatningskrisen.
577
socialisterne, at han hadde fordømt undervandskrigen og
forlangt forhandlinger om en fred uten anneksioner og
kontri-butioner. Naar hans tale vakte saa stor opsigt, var det fordi
den betydde et samarbeide mellem de to talrikste fraktioner
i riksdagen — Scheidemanns og Spahns; fremskridtspartiets
og minoritetssocialisterne vilde i tilfælde støtte dem, og disse
fire grupper vilde kunne rette et avgjørende slag mot de
gamle obsolutistiske institutioner.
Den 7de juli offentliggiør «Vorwärts» en artikel: «Krise?»
— «Vi staar foran avgjørelsen. Der maa vælges. Man kan
faa en regjering, som tilbakekalder alle løfter og utsætter alle
reformer til efter freden .. .; eller man kan faa en regjering
som støtter sig til folkets masser og som straks tar sigte paa
en progressiv demokratisering av institutionerne.» Efter at
ha fremført sine argumenter for det sidste alternativ slutter
bladet: «Quo vadis, Germania?»
Samme dag møtte Bethmann-Hollweg i riksdagens
hovedutvalg, hvor han blev sat kraftig tilvægs. Det forlød, at
socialdemokraterne hadde stillet regjeringen et ultimatum. «Vorwärts»
dementerte det formelt den 9de, idet det uttalte, at intet parti
tænkte paa at true rikskansleren med revolveren. «Forøvrig
— skrev bladet — er socialdemokratiets krav ingen
hemmelighet: vi vil Tysklands demokratisering og den øieblikkelige
indførelse av parlamentarismen.»
De begivenheter, som paafulgte: kronraadet, kronprinsens,.
Hindenburgs, Ludendorfs, de sydtyske statsministres ankomst
til Berlin, viste krisens alvorlige karakter. Pressepolemikken
blev voldsommere end nogensinde. Centrum og
nationalliberale forblev adskilt. De to socialdemokratiske fraktioner
blev av flere grunde nødt til at gaa side om side.
Majoritets-bladene svinget mellem haab og skuffelse. Keiserens reskript
av lite juli, hvor han gjentok paaskebudskapet og lovte at
paaskynde omordningen av den preussiske stemmeret, blev
mottat med begeistring, «Vorwärts» skrev den 12te: «Dette
er det avgjørende skridt mot demokratiet.» I andre
flertals-blade blev man rent lyrisk stemt. Den 13de juli kom alle
haab til uttryk. De fleste av riksdagens grupper og endog
de nationalliberale (311 deputerte av 397, sa man) var like
ved at slutte sig til forstaaelsesfreden. Bethmann-Hollweg
sluttet sig efter nogen nølen til parlamentarismen. «Vorwärts»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
