Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Krigen og forfatningslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
Mikael H. Lie.
<}eorge gjennem pressen at han ikke agter at ta del i den
forestaaende adressedebat. Efter alle hævdvundne
forestillinger skulde denne være den store kraftprøve mellem regjering
og opposition, hvor der veksles de haardeste hugg mellem
partiernes første mænd paa begge sider, og hvorunder landets
politik bestemmes for de nærmeste maaneder utover. I de
samme dage holdt Lloyd George en av sine store taler paa
et offentlig møte i Carnavan i sit kjære Wales.
Det var krigssituationens enorme krav der var den direkte
aarsak til disse omdannelser, som av englænderne selv
kaldes Revolution of Decbr. 1916. Foruten krigskabinettet er der
29 statssekretærer og andre ministre. Dertil 29
understatssekretærer — altsaa ialt 63 i selve regjeringen, hvorav igjen
en 50 mand har sæte i parlamentet, overhuset eller
underhuset. Disse har igjen hver sin sekretær, som ogsaa er
parlamentsmedlem, saa at ca. 100 medlemmer av begge huse,
hentet fra forskjellige politiske leire, er fast knyttet til
regjeringen, rede til ved hver leilighet at forsvare dens handlinger
mot ethvert angrep. Der blir i sandhet ikke meget rum for
«the independent membre» der i normalere tider spiller en
saa vigtig rolle i Englands offentlige liv.
Ministeriet som saadant møtes aldrig. Dets medlemmer
er udelukkende fagchefer. De bindes sammen ved
krigskabinettet.
Det solidariske ministeransvar er da heller ikke mere.
Begaaes der paa nogen haand alvorligere feil eller formaar
•en minister ikke at hæve sig paa høide med situationens krav,
har det følger alene for ham selv. Der staar ingen
organisert opposition færdig til at gripe styrets ror. Der er intet
parlamentarisk «derefter», om det nye system viser sig ute
av stand til at løse de kjæmpeopgaver, der ligger foran
det. Ikke uten grund tales der om at i selve
parlamentarismens moderland er det sekelgamle folkelige selvstyre ved
parlamentet og dets første tillidsmænd skjøvet tilside for et moderne
byraakrati, med demagogiske tilbøieligheter til at regjere over
hodet paa nationalrepræsentationen og alle dens glorværdige
traditioner. Det var ikke saa underlig at en type paa en
parlamentariker av den ældre skole som Mr. Asquith nylig
lot sig undslippe disse ord: I d’ont like the word:
Dictator-iship.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
