Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Krigen og forfatningslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Mikael H. Lie.
formkrav gik ut paa en omdannelse av forfatningen i retning
av den amerikanske ordning med en selvstændig og sterk
præsidentmagt.
Det er sandsynlig at denne bevægelse vil faa mere vind
i seilene efter krigen. Men ellers er det eiendommelig nok,
at Frankrikes offentlige liv, som for krigen, av læg og lærd,
blev forhaanet og fordømt, har vist sig at ha større elasticitet,
været rikere paa samarbeidende og stabiliserende faktorer
end de to store germanerfolks.
Allerede i krigens første dage kastet den tyske
generalstab et blodrødt klæde over Belgiens forfatningsliv. Det
eneste man med sikkerhet kan si er at det ikke vil lykkes
tyskerne, de mange og velmente kunstgrep tiltrods, at sætte
en kile ind mellem de to racer hvorav nationen bestaar.
Disse forsøk synes meget mere at vise hvor langt dypere det
gaar det der binder folkets forskjellige dele sammen, og at
derfor ogsaa det belgiske forfatningsliv, naar det igjen
frigjøres efter krigen, vil kunne utfolde sig under gunstigere
vilkaar end før denne, at der forsaavidt ogsaa kan komme
noget godt ut av disse rædsler.
Av mange grunde vil virkningerne være svakere i de
Forenede Stater end i noget andet av de krigførende lande.
Fordi trykket vil føles langt mindre derover og fordi
amerikanerne har en ærbødighet for de konstitutionelle former og
politiske traditioner, som vi ikke har noget helt tilsvarende
til i Europa. Rekorden sattes under borgerkrigen, da
nordstaterne i det femte krigsaar gaar til præsidentvalg som ellers.
, Lincoln sa i den forbindelse da valgene vel var over: Vi
kan ikke ha frit styre uten valg. Om oprørerne kunde tvinge
os til at utsætte eller opgi de nationale valg, hadde de hat
grund til at paastaa at de allerede hadde beseiret og ødelagt
os. Valgene, med al den forstyrrelse som dermed fulgte, har
ogsaa gjort godt. De har vist at et folkestyre kan
gjennem-leve en saadan skjærsild midt under den voldsomste
borgerkrig. Indtil nu har verden ikke visst at det var mulig.
Krigen vil dog uten tvil gripe ind paa forskjellig vis. Især
i kampen mellem kongresstyre og præsidentstyre,
saaledes som denne i senere tid er reist derover. Den
aap-nes, av den nuværende præsident, da han i 1885, i en alder
av 29 aar, tar ordet for en omdannelse av forfatningen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
