Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Reimers: Norges stilling under krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(336
Herman Reimers.
lndtar da altsaa Frankrike og dets allierte en langt
betydeligere plads end centralmagterne i Norges utenrikshandel,
spiller de imidlertid en endnu meget større og i virkeligheten
helt avgjørende rolle for vor skibsfart. Det er, som tallene
noksom godtgjør, ikke for ingenting England er havets
dronning og Norge dets aldrig hvilende søn. Mens vi i 1913
indskrev os i tyske og østerrikske havner med 1800 skibsanløp
og 1,2 millioner tons, mønstret vi samtidig i franske, britiske
og belgiske 12 100 anløp og henved 9,3 millioner tons, og i
franske, britiske og belgiske samt russiske, italienske,
portugisiske, nordamerikanske, siamesiske og brasilianske tilsammen
18 200 anløp og over 15,6 millioner tons. Efter
ankomstopgaverne, som vistnok er de ene avgjørende, men dog for
situationens bedømmelse særlig karakteristiske, spiller altsaa
den fransk-britisk-belgiske gruppe en 7,6 gange saa stor og
denne gruppe i forening med den russisk-amerikanske en 12,9
gange saa stor rolle som centralmagterne for norsk skibsfart.
Med fuld sandhet kan det da sies, at vor sympati for de
allierte og de alliertes sak bunder i den ankergrund av
materielle interesser som selv de reneste og sterkeste følelser
mellem folkene ikke gjerne og ikke længe kan undvære. De
har da ogsaa fundet et noget snær samstemmig uttryk i den
offentlige opinion. Det er vistnok saa at tyskerne i krigens
første tid fandt sine talsmænd ogsaa hos os. Navnlig tok
enkelte skribenter av betydning i mere og mindre betingede
uttryk deres parti, hvilket sikkert hang sammen med og
menneskelig forklares ut fra den kjendsgjerning at Tyskland
har været like saa let som England og særlig Frankrike
vanskelig tilgjængelig for norske aandsfrembringelser. Til at
begynde med stod ogsaa enkelte av de større blade forsaavidt
vaklende, som de ikke fandt det trygt at si sin mening om
tyskernes skjendselsgjerninger overfor vore skibe og"
skibsbesætninger uten i næste sætning at føre klage over den britiske
kontrol av vor vareindførsel. Men disse røster, som altid har
været spredte undtagelser, har i ingen henseende været istand
til at præge eller forandre den offentlige mening og er desuten
nu noget nær helt forstummet. Ikke et eneste blad av
nogensomhelst betydning i den norske presse har nogensinde kunnet
betegnes som tyskvenlig. Desto flere er de, som med Tidens
Tegn, Verdens Gang og Norges Sjøfarts-Tidende i spidsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
