Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Reimers: Norges stilling under krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herman Reimers.
sviende torn i kjødet som heter Slesvig, og befinder sig idag
i den vanskeligste stilling hvori et litet land vel kan staa,
stillingen like under de tyske kanoner. Det vil være
vestmagternes uforgjængelige ære aldrig under verdenskrigens
utallige trængsler at glemme de hensyn som denne sidste
kjendsgjerning paalægger. Sverige underholder ganske vist
gamle og overordentlig betydningsfulde forbindelser mot vest
over havet. Men baade historisk og geografisk er landet først
og fremst et baltisk rike. Det var om herredømmet i
Østersjøen svenskerne gjennem sin storhetstid førte de langvarige
kampe, som i 1809 endte med tapet av Finland og som like
ind i nutiden gaar igjen i den noksom bekjendte historiske
frygt for Rusland. Denne frygt er rigtignok nu ifærd med
svinde. Men hvor Rusland slipper taket, sætter Tyskland sig
samtidig fast: i Libau, i Riga, paa Øsel og Dagø; og hvem
vet, hvad hensigter de har med det punkt, som fremfor alt
har været kiide til svenske bekymringer, med Aalandsøerne,
ret utenfor Stockholms skjærgaard? Østersjøen er imidlertid
ikke alene bestemmende for politiske, men formidler tillike
de kommercielle forbindelser med Tyskland, hvis betydning
for Sverige aar om andet er vokset i saa rastløst et tempo.
Den baltiske situation som ikke er frivillig valgt, men av
naturen bestemt, gir nøklen til forstaaelsen av Sveriges
holdning under krigen og har som bekjendt fremkaldt mange og
store vanskeligheter for landet selv. Jo mindre øinene lukkes
for disse vanskeligheter, jo sikrere deres art og aarsak opfattes,
desto bedre for de allierte. Hvad endelig Norges stilling angaar,
frembyr den forsaavidt likhetspunkter med de to andre
skandinaviske landes, som Tyskland spiller en meget vigtig rolle ogsaa
i vore utenrikske handelsforbindelser og i saa henseende bare
staar tilbake for det britiske rike. Men dermed er ogsaa sagt hvad
her sies kan om likhet. Vi er ikke som Danmark knyttet til
Tyskland efter en fælles landegrænse. Heller ikke hænger vi som
Sverige sammen med Tyskland over et under krigen praktisk
talt lukket hav. Vi frembyr ikke som Danmark og Sverige
det geografiske billede av et Janushoved med front til begge
sider. Vi vender blikket fuldt og helt mot vest. Den
overvældende masse av vore eksportvarer sender vi ut over
Nordsjøen og Atlanterhavet. Den brede strøm av vore tilførsler
mottar vi over de samme oceaner. Det aapne hav er vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
