Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Reimers: Norges stilling under krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges stilling linder krigen.
639
av importen fra de Forenede Stater, er ikke forklaringen
mindre letfattelig: fra Tyskland indførte vi i 1912 kornvarer for
28 millioner kroner, i 1915 for 0,04 millioner kroner; for
Ruslands vedkommende sank tallene samtidig fra 13,5 til 0,7
millioner; for Belgiens fra 5 millioner til ingenting; for
Sorte-havslandenes likeledes fra 5 millioner til ingenting; for
Englands og Frankrikes henholdsvis fra 3,2 til 2,5 millioner og
fra 0,3 til 0,04 millioner. Værdien av kornimporten fra disse
lande sank altsaa med tilsammen henved 52 millioner. Hvor
skulde den saaledes fremkomne deficit dækkes? Den er
dækket fra de Forenede Stater. Flere vidnesbyrd har man vel
neppe behov, men skulde de ønskes, vil det tjene til sand
oplysning, at værdien av de kornvarer, Norge eksporterte,
samtidig sank fra 2,5 millioner i 1912 til 0,1 million i 1915,
og at dette sidste tal i alt væsentlig refererer sig til
omsætningen i den lille grænsehandel mellem norske og svenske
bondebygder. Saavidt kornimporten. Og hvilke av vore
importvarer der maatte spørres om: foderstoffer, gjødningsstoffer,
metalvarer, uldvarer, bomuldsvarer, tekstilprodukter, disse og
hvilkesomhelst andre — overalt blir svaret det samme og
beviserne like avgjørende: vor lojalitet er utenfor tvil og vore
behov saa imperative, at de ikke levner den ringeste plads
for nogensomhelst reeksport til alliancens fiender, likesom heller
ikke vor sterkt nedsatte import sætter os istand til at utføre
nogen del av de nødvendighetsartikler, vi selv frembringer.
Skulde vi ikke da ha krav paa fuld tiltro? Skulde vi ikke
saa kunne regne paa at faa vor retfærdige andel av det som
de allierte lande uten skade for sig selv kan undvære og som
vi trænger for livets ophold?
Jo vi skulde, og vi skulde det saa meget mere, som den
norske handelstlaate i disse aar har ydet tjenester og bragt
ofre der engang vil bli nævnt mellem de største, kanske som
de største, noget nøitralt land har ydet de allierte. Denne
flaate maalte engang 3 millioner registertons, og ved siden av
at tjene vort eget lands tilførsler har fra krigens første dag
den alt overveiende del av dens vældige transportevne staat
til de alliertes raadighet. Vort flag har budt kapringsfaren
spidsen, det har trodset de tyske pirater og deres
undervands-baater baade dengang disse sænket efter varsel og nu da
ethvert varsel er bortfaldt, og den dag idag krydser vore skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
