Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En brevveksling.
653
presse er enig om, at et saadant «system» vilde jeg vise langt
av vei. Saa høit fædrelandet staar for mig — jeg er som
mange, mange andre beredt til at ofre alt for det — saa
glemmer jeg dog intet øieblik de høiere goder, som er hele
menneskehetens eie: ret, moral («Sittlichkeit»), videnskap,
kunst, religion; og jeg ser med fuld klarhet, at fædrelandet
har værdi i samme grad, som det tjener dette høiere og paa
eiendommelig maate legemliggjør det. Naar De altsaa synes
at anta, at det tyske folk er blit grepet av en aand av
patriotisk raseri, da tar De høilig feil!
Men hvad er det nu egentlig som skræmmer Dem saa,
og som De bebreider os’? Det maa De nu meddele mig
oprigtig, det ber jeg Dem meget om! Men derhos ber jeg
Dem, hvem jeg sikkerlig med rette forestiller mig som en
rettænkende og kyndig bedømmer, om velvillig at betænke
følgende. At en krig ikke er nogen smaating og international
elskværdighet, det er vistnok saa! Der hænder i krigen
meget, og m a a hænde meget, som menneskevennen tilhyller
sit aasyn for! Men ve dem, som har sluppet denne krig
løs, og som maa ta alt dette paa sin samvittighet; man vet
alt længst, hvor disse «forbrydere» er at søke; i Tyskland
ikke! Men ved bedømmelsen av den enkelte
fremgangs-maate maa der spørres, om ikke denslags netop hører med
til krigen og blir almindelig praktisert. Den fiendtlige presse
kalder os paa grund av vore Zeppelinere for «barnemordere»,
skjønt vi bare angriper befæstninger og krigsfabrikker.
Fiendens flyvere derimot kaster bomber i den fredelige
universitetsby Tübingen, i det yndige Baden-Baden, i det folkerike
Frankfurt am Main, og kan hver dag vise sig ogsaa over
vort Giessen! Og hvem føler sig oprørt derover hos Dem?
Eller tænker De paa vor undervandskrig? England vil
sulte os ut; det vet nu hvert barn i den mindste landsby.
Det tar intet hensyn til vore gamle, for hvem den forandrede
levevis nu blir skjæbnesvanger — jeg har selv under krigen
mistet min elskede mor og en gammel tante, og min hustrus
mor er betænkelig syk; hvem vet om ikke jeg selv vil høre
til disse krigens ofre. Mot Englands planer, som rammer
hver og én av os, har vi intet andet middel end
under-vandsbaaten. Vi har, som verden vet, grepet til dette middel
langsomt nølende, efter rolig overveielse, og vi er alle over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
