Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662
Olaf Broch.
men mot tysk tankegang, det tyske system og desværre ogsaa
det tyske folk; men de nøitrale tlaater, som efter krigen
netop fortrinsvis kunde ha tjent til at forsyne Tyskland med
raastof, de blir sendt tilbunds. Jeg er da ogsaa personlig
overbevist om, at ogsaa det tyske folks ledere egentlig klart
indser dette. Men aapen tilstaaelse og tilbaketog fra den
gemene og unyttige grusomhet vilde kanske være
dødsdommen over Tysklands nuværende system? Hvorledes
skal man ellers forklare, at ialfald er endnu ikke den profet
eller de flere profeter at høre, som i det mindste paa dette
punkt vover at si «Saul» den aapne, den bitre, men
rensende sandhet?
— Ut fra disse punkter turde De dog i det mindste faa
en anelse om, hvordan vi paa grundlag av egen erfaring
naar frem til en haard dom over det tyske system, som det
tyske folk endnu kritikløst følger. De vil ha lagt merke til
hvorledes vore bedste sjømænd, de velkj endte polarfarere,
sender sine tyske utmerkelser tilbake; den direkte
foranledning kjender De, og de medsendte utklip av aviser viser
Dem, hvad man finder at dadle ved affæren, og hvilke
følelser en saadan nedskytning av ubevæbnede, endog av
kvinder vækker, ogsaa paa hold hvor man forstaar at skatte
det dygtige og tapre ved denne bedrift.
I lys av alle disse her haandgripelige kjendsgjerninger
melder sig uvilkaarlig atter og atter det spørsmaal, som
reiste sig første gang ved tyskernes indfald i Belgien : hvad
er og blir utilladelig under alle omstændigheter, selv ved
«forsvarskrig» ? Belgien — jeg taler ikke om de enkelte
rædselsgjerninger (vi er desværre her øiensynlig bedre
underrettet end De, kjære professor); i det hele ikke om det
konkrete tilfælde Belgien, om det end paa en maate er blit
likesom den «böse Tat», hvis forbandelse har ført tyskerne
videre og videre. Men bakom tilfældet Belgien stiger netop
det nævnte store moralspørsmaal frem: hvor langt tør en
ståt gaa, om det saa sker i væbnet nødverge.
Skal den internationale moral, som jeg mener, bygge paa
de samme principper som den individuelle, da ligger svaret
ikke altfor langt borte. Ogsaa om det gjaldt mit liv, og alle
mine kjæres liv, der er dog forbrydelser som jeg ikke vilde
begaa, selv om jeg derved kunde redde dem. Og som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
