Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664
Olaf Broch.
at indrømme dette, beklage ofrene og eventuelt komme til en
slut med en i det hele yderst ulønsom blodsutgydelse, slaar
det tyske folk sig til ro med de jesuitiske paafuglfjær,
hvormed «systemet» besmykker de fortsatte bedrifter — dem det
nu utvilsomt selv har helt klart for sig som væsentlig
ræd-selsgjerninger: vi kaster vore bomber i «fæstningen London»,
«fæstningen Paris», og hvad det bare heter. Høitærede hr.
professor, har De tidligere kjendt til «fæstningen London»,
med fem millioner indbyggere? Jeg ikke mere end for
eksempel til «fæstningen Giessen». Da den tyske regiering
i sin tid satte vort land kniven paa strupen, paa en maate
og et grundlag som vi aldrig skal glemme, var vi derfor her
alt forberedt paa en vakker dag at se Zeppelinere over vore
hoder, med det formaal at kaste bomber i «fæstningen
Kristiania». De smiler? Nu ja, De kjender jo selv Kristianias
befæstninger. Jeg har aldrig set dem. Først 3—4 mil
søn-denfor ligger en fjordspærring med miner og
beskyttelseska-noner. Men mine venner blandt officererne kunde allikevel
belære os om, at ifølge det tyske systems under denne krig
praktiserte principper er dette og endda meget mindre nok til
at avgi et av det tyske folk billiget paaskud for
bombekastning mot det helt og aldeles aapne Kristiania.
Tro dog ikke, at jeg billiger et svar med bombekastning
mot aapne tyske byer. Tvertimot, her er netop et tilfælde,
hvor jeg personlig vilde si: hellere selv lide alt, end at begaa
saadant. Men De maa ikke glemme, kjære professor,
hvorledes saken staar. Den ene gang efter den anden har
Englands offentlige mening krævet hevn for disse de tyskes
teknisk unyttige, derfor dumt grusomme Zeppelinertogter, ved
at der paa samme vis blir kastet bomber mot aapne,
vergeløse byer. Englands ledere har hat mod til at avvise det:
de vil ikke føre krig paa denne maate. Har nu Tyskland i
forstaaelse av det kloke og ridderlige i denne avvisning
indstillet luftoverfaldene paa Englands aapne byer og
landskaper? Tvertom, det fortsætter, stadig videre. Kan da de tyske,
som selv saa ivrig fører «nødvendigheten» som skjold, undre
sig over om tienderne mister taalmodigheten overfor saadan
brutal sløvhet?
For det vil De dog sikkert ikke negte, at heri — som i
saa meget andet av krigens gru, i anvendelse av giftig gas,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
