Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En brevveksling.
sine grænser og eksistensmulighet blandt nationerne. Det
har flere gånger rakt haanden frem til fred og vilde ogsaa
nu være rede til fredsforhandiinger. Saaledes kunde det
ulykkelige Italien seiv endnu denne dag opnaa en hensyns
fuld («glimpllichen») fred, hvis det ikke blev tvunget til videre
blodofre ved ententens grusomhet!
Sand væmmelse griper den, som forstaar sig litt paa
politik og mener at skimte litt av tingenes virkelige aarsaker,
nåar han betragter, hvorledes de virkelige krigsmaal av entente
magterne blir hyllet ind i svulmende selvros og mistænkelig
gjørelse av motstanderen. England kjæmper, paastaar det
seiv, for de smaa folks vel! Ja, hvorledes Englands politik
altid har kjæmpet derfor, derom kunde Holland i tidligere
aarhundreder og Danmark for 100 aar siden kvæde en vise!
Og det vil da ogsaa bli tydelig for dere norske om nogen,
kanske endog om meget kort tid! Og den egentlige fiende
av ententen, det er i disse svulmende fraser den tyske «mili
tarisme», som Frankrike hadde overgaat os i, og som Eng
land og Amerika under krigen har gjort os efter! Og Tysk
land er det folk hvor man utnytter likene i industrien og
vil indføre flerkoneri! Slikt skämmer engelske minislre
sig ikke for at uttale! Og dette England med dets herre
dømme over verdenspressen har virkelig opnaadd at man
danner sig de mest fabelagtige billeder av vor indre tilstand;
for hvad vet folkene i virkeligheten om hverandre ! Og denne
suggestion er heller ikke De, min kjære kollega, blit helt
herre over; det vilde jeg gjerne klargjøre Dem i dette brev.
Og nu om vor maate at føre krig pa a, som De
dadler saa bittert. De opstiller, for helt akademisk at be
gynde med det principielle, den paastand at «den Internatio
nale moral skal bygge paa de samme principper som den
individuelle», det vil altsaa si at staterne væsentlig skal for
holde sig til hverandre som de enkelte personer. Men saa
ledes formulert lar denne tesis sig vanskelig holde. Vistnok
gives der, det forstaar sig, mellem staterne moralske («sitt
liche») normer det slutter jeg mig helt til og Deres
skjønne citat: hvad hjalp det mennesket, om det vandt den
hele verden, men tok skade paa sin sjæl, er ogsaa sagt for
folkene. Men saadan international moral er ikke simpelthen
at identificere med den private. Til den enkelte person
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
