Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Broch.
skjellige personer, og De maa for i givne tilfælde at kumne
fastslaa den enkeltes moralske stilling, i forveien spørre, om
vedkommende har tat imot penger, eller om han saa var
det naturligvis med nævnte officer mente at skulle drive
saken av patriotiske bevæggrunde. Den som nu vilde be
skylde Tyskland for at det har latt drive spionage under
nærværende krig paa særlig paafaldende maate, vilde v.-ære
forpligtet til indbyrdes at sammenligne spioneriet i forskjellige
stater i denne tid, og til at føre bevis for at det tyske adskiller sig
fra de andres paa særlig ufordelagtig maate. Men De nævner
ikke engang, ærede hr. kollega, at ogsaa ententen driver
spioneri og hvad dertil hører i utstrakt maalestok. Ogsaa i
Tyskland taler man om at landet er dækket av et net av
spioner. De mangfoldige hithen hørende tilfælde i Schweiz,
hvor man ogsaa har fundet sprængstoffer, og hvor endog
schweiziske borgere er blit forledet til at spionere mot sit
eget land, er dog heller ikke forblit ukjendte for Dem i Norge.
Og har kanske de amerikanske politikere, som jo liker at
dryppe av moralske ord, paa retmæssig vei fundet adgang
til den svenske postsæk og til nøklen for de tyske chifre
telegrammer? Jeg er altsaa aldeles enig med Dem i at
spioneriet, især i det nøitrale land, er et særlig sørgelig
kapitel; men jeg holder det for en skrikende uretfærdighet,
nåar man uten al videre undersøkelse likefrem erklærer det
for et stykke av det fabelmæssige «system». Hvor fornøiet
maa ikke ententens diplomater le i skjegget over en saadan
dom fra en nøitral.
Ogsaa om kap er krigsførsel en et ord. At denne
slags tysk krigsførsel hittil i almenhet har tat største hensyn
til vedkommende skibes mandskap, tør jeg vel forutsætte
som almindelig indrømmet. At sænkning av skibene
ogsaa de nøitrale under visse forhold stemmer med ret,
er kjendt. For mandskaperne gjælder, at bare i tilfælde
hvor hensynet til eget skibs sikkerhet gjør redningen aldeles
umulig, kan man undlate redning. Skulde saadant være skedd
i andre tilfælde, saa vilde jeg for min del beklage det av
fuldt hjerte som unødig grusomhet. Men om saa var til
fældet eller ikke ved den i og for sig beklagelige hændelse
av 23. oktober 1917, kan jeg umulig bedømme, da der saa
vidt jeg vet endnu ikke foreligger en embedsmæssig frem-
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
