- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
42

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - V - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sin helt ut hengivne
Hermann Gunkel.
Kristiania 7. januar 1918.
Høitærede og kjære hr. professor!
Olaf Broch.
Men ikke i noget fald skulde jeg ville miste forbindelsen
med Dem, kjæreste kollega! Tvertom smigrer jeg mig seiv
med det haab at jeg engang skal ha den ære at lære Dem
at kjende personlig. For sikkerlig kunde De dog efter freds
slutningen ønske personlig paa stedet at prøve, hvorvidt det
av Dem saa bittert dadlede folk virkelig svarer til Deres fore
stillinger. Da vil De sikkert ogsaa komme til Giessen. Dejvil
faa ærespladsen i min sofa, og den bedste eigar jeg kan op
drive forhaabentlig blir det ikke en «Pfålzer» ! Jeg vil kalde
min søn til, han vil seiv bringe Dem sin tak for det De har
gjort mot ham. De to kolleger vil komme, som ved dette
mit brev har kikket saa venlig over mine skuldre, og som
likesom jeg med spænding vil høre paa Deres fortællinger fra
Norden. De kjære studenter, idag endnu for det meste sol
dater, maa indfinde sig og fortælle Dem om krigen, saa De
dog engang kan faa en følelse av hvorledes det virkelig gaar
til ute i felten. De seiv vil se disse kjække, aapne, friske
mennesker i ansigtet og overbevise Dem om, hvorledes disse
verktøi for det «blodige rædselssystem» egentlig ser ut. Og
da vil jeg løfte glasset og rope: Skaal for det paa frit hav
seilende Norge! Skaal for den ædle mand som aldrig maa
glemme, at han har en urokkelig ven og trofast fælle i
I eget og sikkert ogsaa mange andres navn takker jeg for
Deres utførlige svarskrivelse. Takker for den maate hvorpaa
De som egte forsker og nobelt menneske optar mine utilslø
rede angrep paa det herskende Tyskland. De stiller Dem deri
paa siden av mine bedste, ædleste venner fra andre laud,
med hvem jeg likeledes nu og da i det stille maa utkjæmpe
en ærlig feide.
42

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free