Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En brevveksling.
dog for vort øie falder delvis meget uretfærdig ut. Hvor godt
kjender vi ikke disse formler om overdreven rigdom og om
Nemesis; det er saa bekvemt at giemme retskrænkelserne
bak saadanne formler den samme sang har især England
sunget ivrig i de sidste maaneder for at stemme Amerika
fiendtlig mot os. Kunde De kikke ind i de norske hjem av
vore kredse, saa vilde de faa et andet indtryk, kjære kollega.
Men for alle tilfælde ber jeg Dem at si til dem som misunder
os og ønsker os ondt, at mit folk ikke tigger ommedliden
het; skal nøden komme, saa vil det vite at bære sin skjæbne.
Det vi ønsker og stræber efter, er ikke forbarmeise, men ret
færdighet, fra alle kanter; det som gjør os det tyske sy
stem saa forhadt, det er netop at det har krænket vor ret,
og hele verdens retfærdsfølelse, saa bittert og kynisk som hit
til efter vor mening intet andet.
Men paa den anden side erkjender jeg dog ved en
række punkter med hjerteglæde Deres fordomsfrihet og vor
faktiske enighet. Nationalitetsspørsmaalet berørte jeg ovenfor.
I den internationale moral vil De, trods alle forbehold, dog
opretholde moralske normer. I spørsmaal om spionering,
kaper- og übaatkrig lar De mig dog erkjende en dypt moralsk
mands samvittighet, hvem forgaaelser er imot, seiv om de be
gaaes av ens egne. De vil ikke indrømme den preussiske
«militarisme», De ser lutter fredskjærlighet i Tysklands politik
i de sidste tiaar (aa hadde De som jeg kunnet se den kval, som
mange skridt fra denne « freds»-politik har voldt fredelig viden
skabelig fransk ungdom, som nu har beseglet sin fædrelands
kjærJighet med sit blod!) men De indrømmer dog döv
heten mot avrustningsforslag og den overdrevne sabelrasling,
kjendsgjerninger hvorefter vi utenforstaaende dog netop maa
bedømme de tyske ledere. Men hvad skulde nu egentlig
hindre et virkelig fri t og samtidig egte fredelskende folk fra
at uttale sine «betænkeligheter» mot saadan sverdrasling høit
og ærlig? Og ogsaa deri er vi tilslut enige, at meget av
det forfærdelige som vi nu oplever, ikke maa bedømmes som
enkeltheter, men tilskrives krigen som saadan, og at alt
saa løsenet maa være «bort fra krigen». Hvor glæder det
mig at høre dette fra en ty sker behøver jeg at utføre
dette nærmere?
Staar De virkelig med et saadant standpunkt som repræ-
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
