Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
sterk, tysk katetersocialist fik indført sit system, vilde ingen
ruge mere hønetro over dets bevarelse end netop han.
* Hos os kan det synes latterlig eller i bedste fald vemo
dig at tale om konservatisme.
I et land som vort skulde bonden være konservatis
mens virkelige støtte. Hos den nogenlunde velstillede bonde
er der en naturlig tilbøielighet til at bevare, fordi han har
noget haandgripelig at bevare, værdier som er hans eget og
hans fædres verk, til og med tildels et resultat av deres legemlige
slit, hvad der instinktivt paavirker vurderingen. Hos ingen i
vort land er traditionen mere rotfæstet end hos bonden.
Allikevel gik bønderne gjennem to slegtled i vor politik i
stor utstrækning med i en opposition, som flyttet vor for
fatning fra et balansesystem, hvor besiddelse og præsumptiv
dannelse endnu var vigtige faktorer, ind i det moderne masse
herredømme, «parlamentarismen», uten nogensomhelst histo
riske eller økonomiske garantier.
Det var standsinteressen i snævreste forstand, som her
for bønderne var det avgjørende. Denne standsinteresse,
bondens jalousi overfor bureaukratiet, bondens av de strenge
livsvilkaar indskjærpede sparsomhet der ofte ytrer sig som
uvilje mot alle de statsutgifter, som ikke mere direkte ved
kommer ham seiv blev av oppositionens partiførere ut
nyttet i deres koalitionspolitik. De ofret seiv av sine ideelle
krav til bondesparsomheten, men i virkeligheten ofret bonden
langt mere.
Der var iøvrig et andet moment, som ogsaa i (lisse aar
fjernet bonden, i ethvert fald vestlandsbonden, fra høire.
Dette moment var i sit utspring konservativt-romantisk, og
det var dypt nationalt: det var maalsaken. Maalsaken for
tæller om vestlandsbondens gjenvaagnende nationale selvbe
vissthet; den viser os bondebevægelsens ideelle side. Den
haanlige mottagelse, maalsaken fik, særlig hos østlandsbyer
nes høire, bidrog kanske mere end de fleste har været op
merksom paa til at gjøre den politiske kløft dypere mellem
by og bygd, mellem høire og bønderne.
1 det forenede venstres politik blev det andre interesser,
der kom til at spille en større rolle end de bonden nærmest
liggende. Ikke engang unionsproblemerne laa bonden syn
derlig paa hjerte. Bondens første tillidsmand gjennem mange
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
