Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
store praktiske svakheter, som navnlig blir merkbare under
kritiske forhold, fremfor alt i krig, blir det spørsmaal, hvor
efter denne moderne form for «selvstyre» maa dømmes, for
trinsvis følgende:
Hvor vidt kan det parlamentariske demokrati sies at
beskytte den enkeltes personlige frihet, at stimulere hans
initiativ og at byde hans arbeidskraft relativt retfærdige be
tingelser?
Tar man Europas tre sterkeste kulturstater, England,
Frankrike og Tyskland, kan man fra et verdenshistorisk
synspunkt trygt si, at disse ländes befolkning er blit del
agtig i de menneskerettigheter, som var løsenet under den
franske revolution. Men i arten og graden av den frihet,
der nydes av engelskmænd, franskmænd og tyskere, er der
ikke uvæsentlige avskygninger, og noget ideelt billede frem
byder intet av de tre lande, skjønt deres aandelige og materi
elle styrke stiller dem høiest inden menneskeheten.
I England er demokratiets magt baade politisk og øko
nomisk begrænset. Den politiske begrænsning, repræsenteret
bl: a. av overhuset, er mindst merkbar. Överhusets magt
har i den senere tid væsentlig ytret sig, nåar det gjaldt
undertrykkelsen av Irland, men for gjennemsnitsenglænderen
er Irland fremdeles en erobret koloni, der maa regjeres
«med pansret næve», saa denne begrænsning av friheten føles
ikke av ham. Derimot hadde der umiddelbart før
krigens utbrud oparbeidet sig en saa voldsom opposition mot
kapitalens undertrykkelse av de besiddelsesløse klasser og
særlig mot den døde haand, godseierne har lagt over engelsk
jord, at en social revolution allerede da syntes nær fore
staaende. Etter krigen turde den være given. Det engelske
agrarspørsmaal maa løses, før der kan være tale om social
frihet i England. Den engelske underklassebefolkning er et
rammende bevis for, at almindelig stemmeret har forholds
vis ringe værdi, nåar den er forbundet med økonomisk av
magt og mangelfuld oplysning. I England fremtraadte længe
det sociale arbeide væsentlig som yelgjørenhet. Underklas
sens personlige frihed har i stor utstrækning været tiggerens
frihet. Naar der nu kan ventes reformer, som betyr en
hel social omveltning, skyldes dette ogsaa kun indirekte
det mere eller mindre hjælpeløse proletariat seiv ; det skyldes
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
