Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor jeg er konservativ.
den engelske. Den kriminelle kan være bra nok; den er
smidigere end den tyske, dommeren staar mere uavhængig.
Samtidig er strafferetten i visse tilfælde middelalderlig bar
barisk. Men intetsteds kommer det engelske samfunds mid
delalderlighet grellere frem end i den civile retspleie. Denne
er saa kostbar, at fattigfolk staar vergeløse, hvis de ikke kan
faa en sakfører til at ta deres sak uten sikkerhetsstillelse.
Den engelske civilret er desuten en dynge av gam melt og
nyt, hvor man maa være ekspert for at grave rigtig. Det er
som regel umulig for den almindelige borger seiv at søke og
vinde sin ret.
Hvad det tredje land, Frankrike, angaar, kan det neppe
bestrides, at den personlige frihet i Frankrike er høiere re
spekteret end baade i Tyskland og i England, likesom det
neppe kan bestrides, at den franske kultur er den moderne
civilisations fineste blomst. Men der kan være begrundet
tvil om hvorvidt den franske retssikkerhet holder maal med
den tyske, og dette hænger atter sammen ikke med
lovgivningen, for den er god nok, men med det franske tem
perament, som i retten kan gi sig baade sympatiske og min
dre sympatiske utslag, og desværre ogsaa med en an
den side av den franske karakter: pengenes magt. Domsto
lene og politikken har i Frankrike altfor let for at tangere
hinanden, og nåar de gjør det, kan man trygt spørge: hvor
er saa den tredje størrelse, hvor er pengene? Dette er en i
Frankrikes offentlige liv evig sig gjentagende tragikomedie.
Spørger man videre om demokratiets magtstilling i
Frankrike, er forfatningsmæssig set alle betingelser tilstede
for en ideel avspeiling av folkestyret. Parlamentarismen fei
rer jo ogsaa til stadighet sine triumfer i raskt efter hinanden
følgende ministerkriser. Demokratiets naturlige svakhet ’—
mangelen paa enhet og stabilitet i ledelsen er altsaa
tilstede. Men desuten er ministerkriserne intet virkelig ut
tryk for forandringer i folkeviljen, ikke engang for omslag i
folkestemningen. De vekslende kabinetter betyder nærmest,
at der har fundet nye kombinationer sted mellem de mindst
syv partier, der er opstillet paa det parlamentariske skak
bret. Allerede at disse partier kjøpslaar om de forskjellige
saker, som de vil ha frem, hvorved en sak, der ingen
lunde har majoriteten for sig, kan bli gjennemført viser
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
